Jul/ Video

Opskrift: Svenske peberkager

Opskrift: Svenske brunkager | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Der er to ting, der skal til i december hvert år, hvis det skal blive rigtig svensk jul. Luciabrød og pepparkakor. Årets luciabrød er både bagt og spist op, men der er stadigvæk en hel del pepparkakor tilbage, fra dem jeg bagte for et par dage siden.

Googler man “pepparkakor + historia”, får man masser af spændende ting frem om de svenske julekager. Noget af det skal nok tages med et gran salt. Men her er tre ‘fun facts’, som jeg fandt i junglen af information.

★ Pepparkakorna indeholder ikke peber længere, men de gjorde de en gang. I gamle opskrifter kom man både peber og en lang række krydderier i, så pepparkakor var faktisk ret eksotisk. I dag nøjes de fleste med kanel, ingefær og nelliker.

★ Allerede år 1444 bagte de pepparkakor på Vadstena Kloster i Sverige. Den gang troede man, at pepparkakorna kunne bruges som medicin, og man solgte dem i datidens apotek. Pepparkakorna skulle vist både have en beroligende effekt og være gode for maven.

★ I Sverige plejer man at sige, at pepparkakor gør en “snäll”. Snäll betyder sød og flink, og hvis man spiste nok af de brune kager, skulle man selv blive snäll. Det er lidt uklart, hvem der har fundet på den idé, men man kan se i gamle dokumenter, at Sveriges konge i slutningen af 1400-talet fik at vide af sin doktor, at han skulle spise pepparkakor for at ikke være i så dårligt humør.

Det var dagens svenske historietime. God fornøjelse i køkkenet!

PS.
Vil du se flere videoer, kan du hoppe ind på YouTube og abonnere på min YouTube-kanal. Der viser jeg f.eks. også, hvordan du kan lave svenske luciabrød.

Svenske brunkager

Serves: 80-100 stk.
Cooking Time: 2 timer + 1 døgn i køleskab

Ingredients

  • 60 g smør
  • 1 dl sirup
  • 1,75 dl brun farin
  • 1 dl fløde
  • 1 tsk. stødte nelliker
  • 2 tsk. stødt ingefær
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 8 dl mel
  • 2 tsk. natron

Instructions

1

Smelt smør, farin, sirup og fløde i en gryde. Sluk for varmen.

2

Kom kanel, ingefær og nelliker i gyden. Rør rundt.

3

Kom 6 dl mel og natron i gryden. (Gem de sidste 2 dl mel til når brunkagerne skal bages ud.) Ælt dejen med en træske.

4

Sæt dejen i køleskab i mindst 1 døgn.

5

Skær dejen i mindre stykker næste dag. Varm dejen i hænderne et par minutter, så den bliver blød.

6

Rul dejen ud tyndt - cirka 2-3 mm. Brug evt. mere mel, så dejen ikke sætter sig fast.

7

Skær ud kager med udstikkere.

8

Kom kagerne på en bageplade med bagepapir. Saml de store brunkager på en plade og de små på en anden. De store skal tit bage lidt længere i ovnen, så deler de bageplade, bliver de små brændt, inden de store er færdige.

9

Bag cirka 5 minutter ved 225 grader. Flyt brunkagerne fra bagepladen, da de er færdigbagte.

10

Pynt evt. med glasur, som du blander af 1 æggehvide og cirka 2 dl flormelis.

Måske er det her også noget for dig?

  • Marianne
    5. november 2018 at 23:27

    Hahaha! Karsten Pharao over-og undersætter svensk peberkagebegejstring. Hvor er det sjovt. Og sødt . Tak for en fin ( og underholdende) opskrift. Jeg glæder mig til at bage dem i løbet af november. Så kan jeg endelig kompensere for sidste års snydekager. Der købte jeg en færdig dej hos bageren i Lunds saluhal….og bildte alle ind at de var helt hjemmelavede. Ja, jeg skammmer mig stadig lidt! Sådan kan det gå, når man har en lidt for travl december og alligevel gerne vil fremstå som den perfekte jule/køkken-fe.

    • Linn
      6. november 2018 at 8:12

      Haha – nogen gange må man godt snyde en smule. Og at købe færdig dej og bage med er jo trods alt tættere på at lave dem selv end at købe helt færdige. Jeg håber, du får bagt nogle lækre i år – og dejligt at høre, du kan lide videoen 🙂

  • Matilde
    15. december 2017 at 17:51

    Jeg ELSKER at du har dubbet videoen, jeg er helt tilbage i barndommen med Emil fra Lønneberg og Pippi på DR. Og jeg er så nysgerrig på, hvordan du fandt den helt perfekte dubber til det!

    • Linn
      16. december 2017 at 12:43

      Åh, hvor fedt – det var lige den følelse, jeg gik efter. Manden der dubber hedder Karsten Pharao og har blandt andet arbejdet som programvært på DR og læst lydbøger ind før. Nu arbejder han på Den2Radio, hvor jeg selv lavede radio for nogle år siden. Så da jeg skulle und og finde den perfekte, viste jeg, at jeg gerne ville spørge ham.

  • Marianne
    15. december 2017 at 12:38

    Nej, hvor er det sjovt, at du har dubbet videoen 😀 Og dem tror jeg helt sikkert, at jeg skal prøve at bage!

    • Linn
      16. december 2017 at 12:44

      Tak! Og prøv dem endelig – de er lækre 🙂