Måltider/ Vegetarisk/ Video

Opskrift: Pizza med rosenkål og syltede rødløg

Skal vi have rosenkål på pizzaen? spurgte M en anelse skeptisk, da jeg præsenterede ham for min idé i sidste uge. Han så ikke helt begejstret ud.

Jeg prøvede at forklare ham, at det var en god idé. At rosenkål i tynde skiver på toppen af en pizza næsten minder en smule om grønkålschips. Jeg ved ikke, hvor meget de i virkeligheden minder om grønkålschips, men jeg fik i hvert fald sagt et eller andet, der gjorde, at M alligevel smilede, da jeg satte pizzaen foran ham på bordet. Og jeg skulle hilse og sige, at den fik mere end godkendt.

Det er jo meget lækkert, sagde M efter den første slice. Ehh, ja? Det var jo det, jeg sagde! (Selvom jeg desværre må give ham ret i hans anden kommentar om rosenkål: Det lugter ikke specielt godt, da man varmer det op igen. Den lugt gør altså, at kål altid kommer at føles en smule usexet, uanset hvor godt det kan smage… Så måske skal du spise alle slices til aftensmaden og finde på noget andet til madpakken næste dag. I hvert fald hvis du skal varme din mad op i en fælles mikroovn.)

Pizza med rosenkål og syltede rødløg

Serves: 1 stor pizza eller 2 små
Cooking Time: 1 time

Ingredients

  • 1 pizzadej
  • 1 dl pesto (persillepesto)
  • 1 mozzarella
  • 50 g feta
  • 10 rosenkål
  • 1 fed hvidløg
  • 1 øko-citron
  • 1 tsk. chiliflage
  • 1 nip salt
  • 1 nip peber
  • 0,5 dl syltet rødløg

Instructions

1

Rul pizzadejen ud.

2

Smør pesto på.

3

Skær mozzarelaen i skiver. Fordel på pizzaen.

4

Skær rosenkålen i tynde skiver.

5

Kom rosenkål på pizzaen.

6

Hak chili fint. Riv skallen på citronen.

7

Fordel på pizzaen.

8

Smuldr feta på pizzaen.

9

Top med salt og chiliflage.

10

Bag ved 225 grader i 6-8 minutter.

11

Top med syltet rødløg.

Notes

Her er min opskrift på pizzadej. Vælger du at bruge den, skal du halvere opskriften.

Måske er det her også noget for dig?