Ikke kategoriseret

Skal du med ud og kigge på køer til CPH:DOX?

Skal du til CPH:DOX? Det skal jeg. M arbejder med film, og siden vi mødtes har mit filminteresse vokset fra “ikke eksisterende” til “ganske stort”. Madfilm og alt der minder om Amelie fra Montmartre er mine yndlingskategorier. Derfor er jeg også ret stort fan af CPH:DOX, som for tredje år i træk har et madtema på festivalen.

Jeg har fået lov at se The Moo Man i forvejen OG har også fået to billetter at udlodde til filmen. Win!

The Moo Man består af 93 minutter køer. Muh-køer! De første 20 minutter tager jeg flere gange mig selv i at tænke ”hvornår kommer der noget mere?”. Yderligere nogle minutter senere går det op for mig, at der ikke kommer noget mere. Har man lyst til noget mere, må man lede et andet sted. Heldigvis har jeg altid lyst til kør.

The Moo Man byder i stedet for action på en følelse af ro. Jeg griner højt, når koen Ida nægter at gå tilbage ind i transportvognen, og to store mænd skubber på alt de kan. Ida er jo den virkelige version af juleaftens Ferdinand. Scenen med Ida er ikke kun filmens sjoveste øjeblikke, men også det mest action-packed. Tre minutter af en ko som ikke rører sig en mm, og to mænd som skubber alt hvad de har.

Som så mange andre billeder i filmen kunne det næsten lige så godt have været et stillbillede, men det er det ikke. Det er helt bestemt et billede og en film om virkeligheden, bare ikke helt, som man ellers kender den. I hvert fald ikke, når man, som jeg, har adresse midt på Nørrebro.

Læs mere om The Moo Man på CPH:DOX.

KONKURRENCE!
Du er med i konkurrencen om to billetter til The Moo Man i Empire den 8. november 17.30 ved at smide en kommentar. Skriv din mailadresse og en sætning om hvad du ønsker at jeg skal skrive om i bloggen i november. Jeg trækker en vinder den 3. november kl. 12. Konkurrencen er afsluttet, og vinderen (Melissa) har kontaktets direkte. Alle kommentarer er derefter slettede, for at undgå at deltagerne som delt sine mailadresser får spam-mails.

Måske er det her også noget for dig?