Is

Opskrift: Rabarberis

Opskrift: Rabarberis | Frk. Kræsen

Hvordan smager god tid? Merrild har spurgt mig, om jeg vil sætte lidt fokus på smagen af god tid i en serie blogindlæg. Det vil jeg gerne. For det er en luksus, jeg selv synes er vigtig og altid har i baghovedet, da jeg skriver min to-do-list i starten af hver uge. Der skal være plads til at nyde og stoppe op.

Lige nu er god tid lyse(re) aftner, blomster der springer ud, små krukker med planter i køkkenvinduet og den første af alt det nye, som igen er på vej. Jeg tager mig tid til at nyde hvert et sekund i køkkenet, som endelig bader i sol efter arbejdet. Det er dejligt at igen må lege med alle de genkendelige, men alligevel nye smage.

Danske jordbær.
Kartofler.
Rabarber. Mmm… mums!

Det sidstnævnte fik jeg købt med mig hjem, da jeg for nogle dage siden var på inspirationstur i Torvehallerne. Derhjemme tryllede jeg dem om til noget af det lækreste og mest overskudsagtige jeg kender. Hjemmelavet is.

I takt med alle de nye smager igen er at finde i danske versioner, fylder jeg fryseren med forskellige farver – så jeg er klar til årets første forårsfest og is-tamtam. Jeg tænker, det er den bedste måde at fejre solskin, overskud og forårspotentiale på!

Inden jeg afslutter, skal du selvfølgelig ikke snydes for opskriften på rabarberis.

Rabarberis

Ingredients

  • 400 g rabarber
  • 3 dl fløde
  • 1,25 dl rørsukker
  • 1 nip vaniljepulver
  • 3 æggeblommer

Instructions

1

Rens og skær rabarberen i tynde skiver.

2

Bag 15 minutter ved 225 grader sammen med rørsukker og vaniljepulver.

3

Lad blive koldt og blende.

4

Bland de blendede rabarber med æggeblommer.

5

Pisk fløden og vend i rabarberblandingen.

6

Kør på ismaskine i cirka 30 minutter.

Opskrift: Rabarberis | Frk. Kræsen Opskrift: Rabarberis | Frk. Kræsen Opskrift: Rabarberis | Frk. Kræsen Opskrift: Rabarberis | Frk. Kræsen Opskrift: Rabarberis | Frk. Kræsen Opskrift: Rabarberis | Frk. Kræsen Opskrift: Rabarberis | Frk. Kræsen Opskrift: Rabarberis | Frk. Kræsen Opskrift: Rabarberis | Frk. Kræsen


Tak til Merrild for samarbejdet.

Måske er det her også noget for dig?