Postkort fra Tyskland

Som du måske set på Instagram, har jeg været på tur til Tyskland. For at være helt præcis, har rejsen foregået i tre regioner i sydvestre Tyskland, nemlig Nahe, Rheinhessen og Pfalz. Rejsen var arrangeret af det tyske vininstitut, og i torsdags tog jeg flyveren ned til Frankfurt, hvor 12 internationale journalister og bloggere ventede. Jeg hilsede og gav hånd til alle sammen, og må indrømme at jeg blev en smule starstruck, da jeg nåede til Max, journalist på New York Post. At præsentere mig selv som ”dansk madblogger” føltes ikke specielt fancy, efter at han fortalt, hvor han kom fra.

Rejsen startede på en baggård i Guldental, en meget lille by i den tyske vinregion Nahe. Her hilste Markus og hans kollegaer os velkomne til sin restaurant og madlavningsskole med bobler og snacks, og gjorde hvad de kunne, for at stemningen skulle være på top. I løbet af de kommende timer fik vi serveret fire retter og mange glas vin.

Tanken var, at vi både skulle hjælpe med at lave maden og spise den efterfølgende, men her viste både bloggere og journalister sit dovne jeg frem. Vi sat alle sammen ned på den flade, og rejste os bare op for at nøje dokumentere Markus arbejde i køkkenet, som var lige ved siden af vores spisebord. Når det ikke er journalister som er på besøg, plejer gæsterne være mere aktive i køkkenet. Markus fortalte at deres madlavningskurser er solgt ud til midten af 2015!

Næste dag kørte vi videre til Rheinhessen for at besøge tre små familievirksomheder. Det var et styk mellem hvert sted, og da bussen kørte gennem landskabet kunne jeg ikke lade være med at overraskes. Hvorfor har jeg ikke set alle de vinstokke når jeg kørt gennem Tyskland før? Og hold nu op, hvor er der mange fine små byer, med farverige husfacader, blomsterkasser i vinduerne og gammeldags skilte som fortæller hvad man kan finde hvor. Hvorfor har jeg aldrig set dem tidligere? Svaret er vel nok, at alt det fine ikke findes ved siden af autobahn, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at igen og igen blive positivt overrasket.

Som jeg lige fik nævnt, stod dagen på besøg ved tre små familievirksomheder. I 35 graders varme fik vi høre om en lille vinproducent i Bad Kreuznach, lavede tapas af regionale råvarer i Vendersheim og på det tredje sted tog vi på gåtur for at høre om forskellige urter. Alle stederne brugte kun økologiske råvarer i sine køkkener og arbejdede efter at ikke købe produkter, som kom længere væk fra end 100 km. To ting, som scorer ekstra points i min bog.

Aftenen afsluttedes på Ketshauer Hof, en af tre Michelin-restauranter i den lille byen Deidesheim (her bor kun 5000 personer). Af de næsten 10 retter som serveredes, blev jeg ekstra vild med en forret med agurk-sorbet og en fiskeret. Ret nummer syv byd på due, og selvom jeg ønsker, jeg var open-minded, levede jeg op til bloggens navn og var en virkelig Frk. Kræsen. Efter den første bid, blev der ikke spist mere af den ret for min del…

Den sidste dag i Tyskland byd på to spændende besøg. Først besøgte vi en økologisk bondegård, som var selvforsynende på det meste. Her arbejder 34 handikappede, som ellers ikke kan passe et ”almindeligt” arbejde. Finere stede må man kigge længe efter! Dagens andet besøg bestod af en vinager-smagning (tror, det hedder vineddike på dansk), og jeg fik lære mere om forskellen mellem økologisk vinager og den industriproducerede.

Søndag formiddagen gik min tur tilbage til København, og da jeg sat i flyveren og gik mine billeder og noter fra turen i gennem, var jeg simpelthen så imponeret. Jeg ved godt, at det tyske vininstitut som arrangeret turen valgt steder, de gerne ville vise frem, og som måske er bedre end gennemsnittet. Men det er okay. Tyskland, som jeg ellers ikke tænkt på som et land der kan så meget inden for økologisk, lokalproducerede råvarer og bæredygtighed, viste eksempel efter eksempel på lige præcis det. Flere af dem så gode, at de fortjener at blive delt. De kommer de også at blive de kommende par uger, hvor jeg planlægger lidt flere tyske indlæg til jer. Jeg er nemlig lidt for vild med nogle af de steder vi besøgte, for at lade være.

—
Jeg var inviteret på turen til Tyskland af Tysk Vinkontor, som er ansvarlig for kommunikationen om tysk vin i Danmark, men alle tanker og holdninger om turen er mine egne.