Når de første nye kartofler kommer hvert år, koger jeg dem og spiser med smør og salt. Det er alt, der skal til, for at måltidet skal nå gourmet-højder hjemme ved mit spisebord. Men sæsonen for nye kartofler – eller “färskpotatis”, som vi siger på svensk – er desværre ikke så lang. Så resten af året står den på helt almindelige “året rundt”-kartofler.
Den slags kartofler smager jo også godt. Men en af de rodfrugter, der tit ligger tilbage i vores grøntsagsskuffe i køleskabet, er alligevel kartofler. Det er sjældent, vi skal bruge en hel pose. Og uden at det var meningen, ligger der pludseligt nogle få kartofler tilbage, som man ikke altid ved, hvad man skal bruge til.
Man kan selvfølgelig koge kartoflerne og spise som tilbehør endnu en gang. Men hvorfor ikke lave noget sjovere? Kartofler kan jo smage fantastisk året rundt, hvis man er lidt kreativ i køkkenet. I det her indlæg har jeg samlet mine bedste opskrifter med kartofler, så at du kan få inspiration.
3 fif til opskrifter med kartofler
✔ Jeg skræller sjældent kartofler. I stedet vasker jeg dem ordentlig. Det er kun, hvis de er virkelig beskidte, som jeg smider skraldet ud – det smager jo fint.
✔ Kartofler indeholder masser af stivelse. Skærer du kartoflerne i stykker, inden du koger dem, er det en god idé at skylle dem ordentlig. På den måde er der ikke lige så meget stivelse i kogevandet.
✔ Glem ikke saltet, når du koger kartofler. Skal du koge kartofler, er det en god idé at komme salt i vandet først.
Hvid pizza med kartofler, creme fraiché og tangkaviar
Jeg elsker kartoffelpizza. Det her er en sommerlig model med kartofler, creme fraiché, tangkaviar og frisk salat. Den smager lækkert både helt nybagt, lun og kold.
Flødekartofler
Det bliver næsten ikke mere retro end flødekartofler. Men når det smager så godt, som flødekartofler gør, synes jeg, retro-mad er fremragende.
Kartoffelsuppe
Kartoffelsuppe er en god måde at bruge de sidste kartofler i køleskabet. Jeg plejer tit at lave kartoffelsuppe med timian og citron, som giver en dejlig smag til suppen.
Pommes frites
Har du nogensinde lavet egne pommes frites? Det tager lidt tid, men det er alt arbejde værd. Hjemmelavede pommes frites smager fantastisk.
Rösti
Rösti er perfekt sidst på måneden, hvis man skal trylle lækre retter frem til få penge. De her kartoffelpandekager kan toppes med alt fra sprødt bacon til tangkaviar og creme fraiché.
Nem kartoffelsalat
Når jeg skal lave kartoffelsalat om sommeren, ender jeg tit med at bruge den her opskrift. Den her kartoffelsalat er nem at lave og smager lækkert.
Nye kartofler med brunet smør
Nye kartofler er noget af det bedste, man kan spise. Jeg kan lide at servere dem med brunet smør med kapers, dild og citron.
Salat med kartofler, kylling og jordbær
Den her salat med kartofler, kylling og jordbær er perfekt om sommeren. Jeg er vild med at lave den med nye kartofler i juni. Mums!