Da jeg var hjemme i Sverige i weekenden, stod den blandt andet på hyldeblomst-tur i skoven. Jeg tog en kurv og en saks med, og så plukkede jeg ellers løs. Måske lidt for meget, for nu har jeg næsten svært at få det hele brugt…
En del af min hyldeblomsthøst skal jeg trylle om til lemonade. En del skal jeg bruge til pandekager. En del har jeg tænkt, at jeg skal freestyle med. Og en lille bitte omgang af min høst har jeg lavet snaps af. I slutningen af sommeren plejer jeg nemlig at holde krebsegilde, og jeg er næsten altid sent på den med at få lavet snaps. Men ikke i år!
Snaps med hyldeblomst
Ingredients
- 350 ml klar snaps eller vodka
- 2 hyldeblomstskærmer
- 1 økologisk citron
- 0,5 tsk honning
Instructions
Skyl hyldeblomsten og læg i en flaske.
Brug en kartoffelskræller eller lignende og skræl det gule skal fra citronen.
Læg det gule i flasken.
Hæld over honning og snaps/vodka.
Lad trække mindst en uge (jo længere din snaps trækker, jo mere smag får den).
Snaps med kirsebær
Snaps med havtorn
Snaps med brombær
Allan
19. januar 2018 at 16:09Hvor længe kan den trække?
Og tak.
Vh. Allan
Linn
20. januar 2018 at 14:45Hej Allan. Jeg har som længst haft min til at trække en måned, og den smagte fint. Men jeg ville altid smage og se. Du kan jo sagtens lade den trække i lidt tid, si hyldeblomsten fra, hælde den tilbage på flasken og sætte den til side i et godt styk tid i venten på det rigtige tidspunkt, hvor den skal drikkes.
Heidi
20. juni 2019 at 17:34Skal hyldeblomst vodkaen trække i køleskab?
Linn
1. juli 2019 at 9:11Bare lad den stå mørkt – det behøver ikke være i køleskab.
Maria Hoffbeck
1. juli 2015 at 15:04Så god en idé, den vil jeg da prøve at lave:-)
Jeg har svenske venner som laver al mulig slags snaps, så hvorfor har jeg ikke tænkt dette med hyldeblomst endnu!
God sommerdag 🙂