Kager med frugt og bær/ Video

Opskrift: Mandelkage med rabarber

Opskrift: Mandelkage med rabarber | Frk. Kræsen

Jeg har opfundet noget nyt, som jeg gerne vil præsentere jer for:
Sig hej til den nye Kristi Himmelfarts-kagen.

Alle højtider har brug for deres egen madret. For vi har jo brug for noget at spise, når vi har fri. Vi spiser and i juletid. Fastelavnsboller til fastelavn. Æg i påsken og hveder til Store bededag. Men Kristi Himmelfart? Ingenting. Snakke om kedelig højtid!

Jeg har taget en for holdet og opfundet den nye Kristi Himmelfartskagen – en mandelkage med rabarber. Hvorfor den nye Kristi Himmelfarts-kagen smager af lige præcis rabarber, kan du se i videoen.

Velbekomme og glædelig Kristi Himmelfartsdag!

PS.
Vil du se flere af mine videoer? Så synes jeg, du skal abonnere på min YouTube-kanal.

Mandelkage med rabarber

Serves: 1 kage
Cooking Time: 1 time

Ingredients

  • 150 g rabarber
  • 1 cm frisk ingefær
  • 4 spsk. flydende honning
  • 100 g smør
  • 1 dl sukker
  • 2 æg
  • 1,75 dl mel
  • 2,5 dl mandelmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 nip vaniljepulver

Instructions

1

Rens rabarberne. Skær i skiver.

2

Fjern skallen på ingefæren. Riv fint.

3

Kom rabarber, ingefær og 1 spsk. honning i en skål.

4

Pisk smør og sukker luftigt med en håndmikser.

5

Pisk æggene i, et ad gangen.

6

Vend 3 spsk. honning i.

7

Kom mel, mandelmel, bagepulver, vaniljepulver og halvdelen af rabarberne i.

8

Hæld dejen i en springform (cirka 25 cm i diameter) med bagepapir. Top med resten af rabarberne.

9

Bag kagen ved 175 grader i 35 minutter.

Andre opskrifter med rabarber:
Is med rabarber-swirl
Klassisk rabarbercrumble
Mini-rabarbertærte med butterdej

Måske er det her også noget for dig?

  • Henriette
    29. maj 2017 at 19:31

    Fikser du også pinsen? Så er du en sveske! Alle højtider bør have en kage!

    • Linn
      30. maj 2017 at 9:52

      Haha! Jeg ser, hvad jeg kan finde ud af 🙂

  • Linn
    26. maj 2017 at 11:32

    Haha, godt at høre! 🙂

    • Anna
      26. maj 2017 at 15:35

      Meget mærkeligt. Da jeg skrev kommentaren var det Carbonara-videon, men da jeg havde sendt kommentaren var det rabarberkage-videon…

  • Anna
    26. maj 2017 at 10:33

    Hej Linn,
    God idé! Desværre er det forkert video…