Måltider

Opskrift: Quesadillas med kylling og avokado

Opskrift: Quesadillas med kylling | Frk. Kræsen Opskrift: Quesadillas med kylling | Frk. Kræsen Opskrift: Quesadillas med kylling | Frk. Kræsen Opskrift: Quesadillas med kylling | Frk. Kræsen Opskrift: Quesadillas med kylling | Frk. Kræsen Opskrift: Quesadillas med kylling | Frk. Kræsen

For to uger siden var jeg med i Go’ Morgen Danmark og lavede mad fra min kogebog Mad for begyndere. Jeg lyver, hvis jeg ikke indrømmer, at jeg hoppede lidt op og ned på stedet, da jeg fik spørgsmålet. Jeg har jo læst på journalisthøjskolen i Sverige, og da vi lavede TV-produktion, havde jeg altid en fest. Jeg elsker stemningen i et studie.

Når det er sagt, skulle jeg også lyve, hvis jeg ikke indrømmede, at jeg var en smule nervøs inden. Jeg havde selv fået lov til at vælge, hvilke retter jeg skulle lave, og jeg havde besluttet mig for, at de skulle leve op til tre kriterier:

✔ Det skulle smage godt.
✔ Det skulle være nemt (temaet var “nem hverdagsmad”).
✔ Sandsynligheden at jeg skulle kikse på live TV skulle være så lille som muligt.

Både hjemmebagte tortillabrød og quesadillas faldt inden for de tre og blev således menuen i TV-køkkenet. I studiet og i bogen har vi fyldt vores quesadillas med laks, spinat og artiskokhjerter, men de kan selvfølgelig fyldes med mange forskellige ting. En af mine favoritter er med kylling og avocado, så den opskrift tænkte jeg byde på i dag.

Quesadillas med kylling og avokado

Serves: 2 stk.
Cooking Time: 30 minutter

Ingredients

  • 2 tortillabrød (her er min opskrift på tortillabrød)
  • 4 spsk. flødeost
  • 2 håndfuld rucola
  • 1 kyllingefilet
  • 1 avocado
  • 2 soltørrede tomater
  • 4 skiver bacon/pancetta
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

Instructions

1

Begynd med at stege kyllingen i en spsk. olie. Smag til med salt og peber og sørg for at kyllingen ikke bliver stegt for hårdt - så bliver den kedelig. Skær kyllingen i en cm tykke skiver, da den er færdig.

2

Steg baconet sprødt. Skær avocadoen i skiver. Skær den soltørrede tomat i tynde skiver, hvis du ikke købt et glas, hvor de allerede er i skiver.

3

Smør tortillabrøden med flødeost. Lad den yderste cm være fri fra ost. Læg fyld på halvdelen af tortillabrødet - begynd med rucola, inden du lægger på skiver af kylling, avocado og strimler af soltørret tomat. Top med bacon.

4

Fold sammen tortillabrødet. Steg i olivenolie i 1-2 minutter på hver side, så at din tortilla bliver sprød og gyldne. Skær over på midten og server med en frisk salat.

PS. Vil du have flere opskrifter på quesadillas? Så kan du få yderligere inspiration i den her video fra min YouTube-kanal.

Andre opskrifter med kylling:
Kyllingesalat med kartofler og jordbær
Chicken nuggets
Hønsesalat
Kyllingeburger
Kyllingefrikadeller

Måske er det her også noget for dig?