Den her pastasalat med kylling og grøn pesto stod på menuen, da jeg spiste frokost på vores baggård for en uge siden. Jeg spiste med næsen nede i en bog, som jeg lige har læst. Den hedder ‘Oplyst’ og er skrevet af den amerikanske forfatter Tara Westover.
Siden M og jeg begyndte at abonnere på Weekendavisen sidste år, har jeg læst flere bøger, end jeg har gjort i lang tid. Tidligere har jeg tænkt, at det er svært at finde ud af, hvad jeg egentlig har lyst til at læse. Men nu læser jeg Weekendavisens litteraturtillæg fra start til slut hver uge. Og hver gang jeg læser en anmeldelse af en bog, der lyder spændende, stiller jeg mig i kø til den på biblioteket.
‘Oplyst’ handler om Taras eget liv. Hun er opvokset i en mormonfamilie i Idaho, hvor hendes strenge far nægtede at lade hende og hendes søskende gå i skole. Han var sikker på, at verden snart skulle gå under og var mistænksom mod alle, der ikke delte hans verdensbillede. Men Tara lykkedes uddanne sig selv med hjælp af gamle bøger. I slutningen af sine teenageår kom hun ind på college. Bogen handler både om en skræmmende opvækst og om, hvordan man kommer videre fra den.
Da jeg først stillet mig i kø til bogen, var jeg nummer 66. Så det virker til, at jeg ikke er den eneste, der har læst godt om den rundt omkring. Og da jeg endelig nåede førstepladsen i køen, tog det kun et par dage, inden jeg havde læst hele bogen. Jeg læste den i sofaen derhjemme. På et tæppe i parken. Og ved frokostbordet over en skål pastasalat med kylling og pesto.
Både bogen og pastasalaten er bestemt en anbefaling værd.
3 fif til pastasalat med kylling og pesto
✔ Du bestemmer selv, hvilken slags pasta du skal bruge i pastasalaten.
✔ Du kan købe pesto færdigt eller lave den selv. Jeg laver min pesto på persille og bruger den her opskrift.
✔ Jeg har næsten altid et stort glas syltede rødløg i mit køleskab. Det smager lækkert og er nemt at lave. Har du ikke tid til at lave det til den her opskrift, kan du finthakke et halvt rødløg i stedet for og komme i salaten.
Pastasalat med pesto og kylling
Ingredients
- 250 g pasta
- 1 tsk. olie
- 1 kyllingebryst
- 0,5 tsk. salt
- 1 nip peber
- 1 glas syltede rødløg (her er min opskrift)
- 10 cherrytomater
- 50 g fetaost
- 1 dl pesto
- 75 g spinat
- 25 sorte oliven uden kerne
Instructions
Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Kom olie i en pande. Steg kyllingbrystet på en varm pande i 1-2 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Kom kyllingen i et fad. Steg færdig i en forvarmet ovn ved 175 grader i 20 minutter.
Skær kyllingen i skiver.
Forbered de syltede rødløg. Her er min opskrift på syltede rødløg.
Skær cherrytomater og fetaost i mindre stykker.
Anret pasta, spinat, tomat, feta, oliven, syltede rødløg og kylling på en tallerken.
Server med pesto, som du køber eller laver selv. Her er min opskrift på grøn pesto.
Pastasalat med varmrøget laks og ærtehummus
Pastasalat med halloumiost