Måltider

Opskrift: Pasta med bagte tomater

Opskrift: Pasta med bagte tomater og oregano | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Det er søndag. Jeg sidder hjemme ved min mor og far i Sverige og drikker formiddagskaffe. Igår brugte jeg halve dagen på at strikke på en ny hue og halve dagen på at læse hele Sandra Beijers nye bog. Det er min første ledige weekend (eller dage overhoved) siden starten af september, og jeg prøver at huske hvordan dagene kan se ud, hvis man ikke har lidt for meget at gøre. Indtil videre går det ret godt, og der ligger en bog mere og venter på mig i min rygsæk.

Det er sjovt, det der med læsning. Da jeg var teenager læste jeg meget. Til sidst føltes det som, at der ikke var nogle bøger tilbage på det lille bibliotek i min mini-by. Men da jeg startede på uni, var det som at faglitteraturen langsomt ødelagde min lyst til at læse noget som helst. Eller måske min samvittighed? Hvert minut med en almindelig roman var et minut, jeg kunne have brugt på at læse om journalistik. Og når jeg var færdiguddannet havde jeg glemt, hvor meget jeg holder af at læse. Det var først for et år siden, jeg huskede det og gik i gang igen.

Men jeg synes, det er svært at finde gode bøger. Danske biblioteker er som labyrinter. Hylde efter hylde fulde af (for mig) ukendte navne. Jeg læser lige så gerne på dansk som på svensk, men jeg kender ikke så meget til danske forfattere. Så jeg læser mest de bøger mine svenske yndlingsbloggere anbefaler. Alt jeg har læst det sidste år, har enten været anbefalet af Sandra Beijer eller Flora Wiström.

Mine bedste bøger i år har været nogle svenske young adult-bøger, som Sandra og Flora har skrevet om. Jeg elsker at læse bøger om 17-årige piger, for de føler jo så meget. Som SKAM i bog-format. Det er fint.

Men det er så svært at få fat i bøgerne, når det altid er af svenske forfattere. De findes ikke på biblioteket. Og jeg har faktisk hverken økonomi eller plads i min reol til at købe dem alle sammen. Så nu prøver jeg at finde andre ting at læse, så at det hele ikke handler om forelskede svenske teenagepiger. Har du mon nogen anbefalinger?

Lidt om dagens opskrift til sidst:
Den her pasta med bagte tomater passer perfekt for at bruge sæsonens sidste cherrytomater. Jeg har en lille smule bacon i min, men hvis du vil, at retten skal være helt vegetarisk, kan du erstatte det med en håndfuld gode, sorte oliven, som du hakker fint.

Og hvis du vil have flere opskrifter, hvor det grønne spiller hovedrollen, kan jeg også anbefale min kogebog ‘Mad for begyndere – mere grønt‘.

Opskrift: Pasta med bagte tomater og oregano | Frk. Kræsen Opskrift: Pasta med bagte tomater og oregano | Frk. Kræsen Opskrift: Pasta med bagte tomater og oregano | Frk. Kræsen Opskrift: Pasta med bagte tomater og oregano | Frk. Kræsen Opskrift: Pasta med bagte tomater og oregano | Frk. Kræsen Opskrift: Pasta med bagte tomater og oregano | Frk. Kræsen Opskrift: Pasta med bagte tomater og oregano | Frk. Kræsen Opskrift: Pasta med bagte tomater og oregano | Frk. Kræsen Opskrift: Pasta med bagte tomater og oregano | Frk. Kræsen Opskrift: Pasta med bagte tomater og oregano | Frk. Kræsen Opskrift: Pasta med bagte tomater og oregano | Frk. Kræsen Opskrift: Pasta med bagte tomater og oregano | Frk. KræsenOpskrift: Pasta med bagte tomater og oregano | Frk. Kræsen

Pasta med bagte tomater

Serves: 2 personer
Cooking Time: 30 minutter

Ingredients

  • 2 kviste cherrytomater
  • 1 fed hvidløg
  • 3 kviste frisk oregano
  • 2 skiver bacon
  • 2 tsk. olie
  • 0,75 dl madlavningsfløde
  • 0,5 tsk. salt
  • 1 nip peber
  • 250 g frisk pasta
  • 1 håndfuld rucola
  • 20 g parmesan

Instructions

1

Pensl tomaterne med 2 tsk. olie.

2

Bag ved 200 grader i 12-15 minutter.

3

Hak oregano og hvidløg fint. Steg bacon i mindre stykker.

4

Kom 1 tsk. olie i en pande. Steg oregano og hvidløg i cirka 3 minutter.

5

Tilsæt bacon og steg, indtil det begynder at blive sprødt.

6

Tilsæt fløde. Lad det koge sammen på middelvarme i cirka 5 minutter.

7

Smag til med salt og peber.

8

Kog pastaen.

9

Vend pastaen i saucen.

10

Vend rucola i saucen.

11

Anret på tallerkener. Top med de bagte tomater og parmesan.

Notes

Kan du ikke finde frisk oregano, kan du bruge 1 tsk. tørret oregano i stedet.

Måske er det her også noget for dig?

  • www.bydianawi.com
    10. oktober 2016 at 19:49

    Det ser smekka lækkert ud 🙂 Nam, nam!
    Og iøvrigt superfed baggrund du har på billederne. Er det lavet af træ eller en metalplade med rust?
    Knus
    http://www.bydianawi.com

    • Linn
      10. oktober 2016 at 20:11

      Tak! 🙂 Baggrunden er en gammel brugt bageplade fra en industriovn, som jeg fandt i storskrald for et par år siden.