Måltider

Opskrift: Lasagne

Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

I sidste uge opdagede jeg at den ret, som nok blivet serveret til flest madklubber på kollegiekøkkener rundt omkring i Danmark, slet ikke findes på bloggen. Jeg taler selvfølgelig om helt klassisk lasagne. Det er jo en mindre skandale, at jeg ikke delt opskriften noget før. For det her er altså et sikkert kort, hvis der skal laves mad til mange.

Så i dag gør jeg alle deltagere i diverse madklubber en stor tjeneste – for her kommer en glimrende opskrift på lasagne. Så næste gang en sød og usikker 19-åring sætter noget, kun vedkommende selv kan genkende som lasagne på spisebordet, kan du stikke personen den her opskrift. Og så lover jeg, at det nok skal blive bedre resultat ved forsøg nr. 2.

Jeg har desværre ikke nogen officiel kilde, der kan støtte mit tidligere påstand. Men jeg er alligevel ret sikker på, at lasagne bliver serveret igen og igen rundt omkring på kollegiekøkkener. Den viden har jeg indsamlet på de syv forskellige kollegiekøkkener, jeg nåede at bo på, da jeg læste. Og i de fem forskellige madklubber, som jeg var med i. Og der stod lasagne højt i kurs.

Min version er lavet fra bunden. Kød- og tomatsovsen er fuld af ingredienser, jeg selv har hakket og snittet. Og bechamelsovsen har jeg selv pisket sammen. For så længe man holder et øje på den, er det slet ikke så svært, som man måske tror. Så giv den hjemmelavede version en chance – det plejer at være virkelig godt!

3 fif til hjemmelavet lasagne
✔ Husk at blende de soltørrede tomater og tomaterne på dåse. Tomatsovsen får en bedre konsistens, hvis du husker det skridt.
✔ Det er en god idé at knække lasagnepladerne over, inden du kommer dem i formen. På den måde er lasagnen nemmere at skære ud, når du skal spise den.
✔ Har du rester tilbage fra sidste gang, du lavede bolognese? Du kan evt. hoppe de første skridt over, blande dine rester med en ekstra dåse tomat og bruge i lasagnen i stedet for at lave ny kødsovs fra bunden.

Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen Opskrift: Lasagne | Frk. Kræsen

Klassisk lasagne

Serves: 4 personer
Cooking Time: 1 time og 30 minutter

Ingredients

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. olie
  • 1 tsk. tørret rosmarin
  • 3 gulerødder
  • 400 g hakket oksekød
  • 75 g soltørrede tomater
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 dl vand
  • 3 tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 25 g smør
  • 4 spsk. mel
  • 6 dl mælk
  • Lasagneplader
  • 1 bøfmozzarella

Instructions

1

Hak løg og hvidløg fint.

2

Riv gulerødderne.

3

Varm olie i en gryde. Steg løg, hvidløg, gulerødder og rosmarin i 5 minutter.

4

Tilsæt hakket oksekød. Steg i 5 minutter.

5

Blend de soltørrede og hakkede tomater.

6

Tilsæt tomaterne og vand. Lad simre i 15 minutter.

7

Smag til med 2 tsk. salt og 0,5 tsk. peber.

8

Smelt smør i en gryde.

9

Tilsæt mel og pisk sammen.

10

Tilsæt mælk lidt ad gangen. Pisk imens. Kog til sovsen har en tykkere konsistens.

11

Smag til med 1 tsk. salt og 0,5 tsk. peber.

12

Kom et tyndt lag kødsovs i bunden af en form.

13

Læg lasagneplader over.

14

Kom kødsovs og bechamelsovs over.

15

Læg lasagneplader over.

16

Gentag.

17

Afslut med at dæk det sidste lag lasagneplader med en smule sovs.

18

Bag i ovnen i 30 minutter ved 200 grader.

19

Skær lasagnen ud i 6-8 stykker i formen, så væsken kan fordampe. Fordel mozzarella over.

20

Bag yderligere 10 minutter ved 200 grader.

PS.
Foretrækker du vegetarisk mad? Så synes jeg, du skal hoppe over til min opskrift på vegetarlasagne.

Måske er det her også noget for dig?

  • Liza
    2. maj 2018 at 17:51

    Jeg kan vist bakke din hypotese op ved at fortælle, at den i hvert fald står på lasagne på mit kollegiekøkken i aften. Tidligere havde vi også en, der udelukkende lavede lasagne til sine madklubber måned efter måned, og jeg har oplevet det samme på et andet køkken også. Så jeg tror, at du har helt ret

    • Linn
      3. maj 2018 at 11:40

      Haha, grineren! Jeg tænkte nok, det ikke kun var på de køkkener, som jeg boede på 🙂