Den her sommer er der tre ting, jeg konsumenter lidt mere af, end jeg plejer. Is, rosévin og hele fisk på grillen. De to første tror jeg ikke, jeg er ensom om. Jeg er ikke en gang lidt overrasket, at de er med. Men at de der hele fisk sniger sig ind på min top tre, den havde jeg ikke lige set komme i starten af sommeren.
Sommerens første hele fisk blev spist i Sverige for to måneder siden. M og jeg stod ved fiskedisken i supermarkedet og pegede på en af de mange fisk der kiggede på os. Så måtte den komme med hjem på grillen. Mums!
Tilbage i København opdagede vi, at alle hele foreller, der bor i Kvicklys fiskedisk, aldrig virker til at blive købt. Hvilket betyder, at de får et stop spild af mad-pris. 25 kroner for to foreller er altså et hit. Specielt med nye kartofler og dildpesto – for det var faktisk sådan, den her pesto kom til verden.
Sidste uge da vi var i sommerhus, købte vi også hele fisk og en engangsgrill. Der havde vi godt nok ikke nogen dildpesto, men nygrillet fisk på stranden ved Vesterhavet er altså ret magisk alligevel.
Kartofler med dildpesto
Ingredients
- 200 g små kartofler
- 10 hasselnødder
- 2 bundter dild
- 3 tsk. citronsaft
- 10 g parmesan
- 4 spsk. raspeolie
- 1,5 tsk. salt
- 1 nip peber
Instructions
Kog kartoflerne i vand med 1 tsk. salt i cirka 20 minutter.
Køl dem af i rindende koldt vand.
Rist nødderne på en tør pande i cirka 5 minutter. Fjern skallen.
Kom nødder, dild, citronsaft, raspeolie, parmesan, 0,5 tsk. Salt og peber i en blender. Blend sammen.
Smag til og se, hvis der skal mere salt, peber eller citronsaft i.
Vend pestoen me de kolde kartofler.
Notes
Du kan også servere pestoen uden kartofler til f.eks fisk.
Hjemmelavet remoulade
Klassisk hummus
Pesto med persille
Pesto med rucola