Pandekager og vafler

Opskrift: Glutenfrie pandekager

Opskrift: Glutenfrie pandekager | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Jeg bliver nødt til at komme med en indrømmelse. Jeg var lidt på udebane, da jeg gik i gang med de her pandekager for noget tid siden. For selvom køkkenet absolut kan kaldes hjemmebane, er glutenfrie opskrifter ikke lige frem dem, jeg har flest af her på bloggen. Men de her glutenfrie pandekager blev så lækre, at jeg er er nødt til at dele opskriften med jer.

De her glutenfrie pandekager er lavet i en helt almindelig stegepande. De sidste mange år har jeg kigget efter en svensk pandekagepande, da jeg har været på loppemarked. Jeg ved godt, man kan købe pandekagepander de fleste steder. Men den jeg vil have, er den samme model, som står i mine forældres køkkenskab. Og selvom jeg mange gange har forsøgt, har jeg indtil videre ikke kunnet overbevise min mor, om at jeg må “langtidslåne” den. (“Långtidslåna” er mit udtryk for at låne noget i så lang tid, at man glemmer, det ikke er ens eget).

Heldigvis er det ikke noget problem, at jeg ikke fundet den perfekte pande på loppemarked endnu. Jeg elsker nemlig at tage på genbrugsjagt. De fleste gange finder jeg ingenting, men jeg er stadigvæk lige så vild med at gå rundt og kigge. Og jo mindre by, jo bedre genbrug. (Jeg husker stadigvæk genbrugsbutikken på Fanø for nogle år siden. Det var en af de gange, hvor min genbrugsjagt bestemt peakede.)

Indtil jeg har fundet den perfekte pandekagepande, har jeg opfundet en anden metode for at få fuldstændigt lige pandekager. Jeg kommer en springform i stegepanden! Jeg sætter min springform midt i stegepanden og hælder dejen i midten. Så snart dejen begynder at blive fast, løfter jeg springformen væk. Og ta-da! Perfekt runde pandekager, der alle sammen har den samme størrelse. Så bliver det jo næsten ikke bedre.

3 fif til glutenfrie pandekager
✔ Vil du lave dine pandekager mælkefrie? Du kan sagtens bruge plantemælk og plantesmør i dejen.
✔ Server gerne pandekagerne med friske bær og flormelis.
✔ Du kan bruge pandekagerne til fyldte pandekager med for eksempel stegte svampe. Så fald skal du huske at ikke tilsætte kardemomme – det smager ikke så lækkert i salte crepes.

Opskrift: Glutenfrie pandekager | Frk. Kræsen Opskrift: Glutenfrie pandekager | Frk. Kræsen Opskrift: Glutenfrie pandekager | Frk. Kræsen Opskrift: Glutenfrie pandekager | Frk. Kræsen Opskrift: Glutenfrie pandekager | Frk. Kræsen

Glutenfrie pandekager

Serves: Cirka 10 pandekager
Cooking Time: 45 minutter

Ingredients

  • 2,5 dl boghvedemel
  • 0,5 tsk. salt
  • 1 nip kardemomme
  • 6 dl mælk
  • 3 æg
  • 25 smør

Instructions

1

Kom boghvedemel, salt og kardemomme i en skål.

2

Tilsæt halvdelen af mælken og pisk sammen til en jævn dej.

3

Tilsæt resten af mælken.

4

Tilsæt æg og pisk sammen.

5

Steg pandekagerne i smør.

Måske er det her også noget for dig?