Kager

Opskrift: Chokoladekage med valnødder

Opskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

I dag fylder Frk. Kræsen fem år. Jeg synes, det er lidt vildt. For fem år siden boede jeg på kollegie, var lidt i tvivl om hvad jeg egentlig ville bruge min uddannelse til, havde lige begyndt at kalde København for hjemme og var ret elendig til at lave mad.

Hvis nogen havde fortalt mig for fem år siden, at bloggen ville få mig at sige et “rigtigt” job op, at jeg ville leve af at fotografere mad og skrive opskrifter, at jeg ville have haft en populær podcast om mad, og at jeg snart skulle udgive mig anden kogebog så… Ha! Mon ikke jeg ville have grinet?

Jeg er så glad for at jeg startede bloggen. Alle der kender mig ved, at jeg er god til at få idéer og gå i gang med nye projekt, men at jeg også keder mig hurtigt og begynder med flere ting, end jeg får gennemført. Nogle gange joker M og siger, at fordelingen hjemme ved os er, at jeg begynder på ting, og han laver dem færdigt. Det er sagt med glimt i øjet, men er alligevel ikke så langt fra sandheden. Og derfor er jeg så uendeligt stolt og glad for at det her univers stadigvæk er lige så sjovt og spændende, som det var for fem år siden. At jeg 817 blogindlæg senere stadigvæk synes, Frk. Kræsen er den bedste idé, jeg nogensinde er fået. High five for det!

Jeg fejrer med en ret heavy chokoladekage med valnødder. Den bagte min mor på min fødselsdag i alle mine teenageår, og selvom der er et styk tilbage, inden Frk. Kræsen bliver teenager, synes jeg, det er den bedste kage, jeg kan komme i tanke om.

Jeg må hellere afslutte, inden jeg bliver alt for nostalgisk. Men inden jeg smutter, vil jeg bare sige, at I virkelig gerne må komme med tanker, input og forslag til hvordan de kommende fem år skal se ud her på Frk. Kræsen. Jeg har ikke tænkt mig at lave en fem års plan i dag (i dag skal jeg jo spise kage!), og måske heller ikke i morgen, men derfor er det stadigvæk skønt at høre, hvad I vil have mere eller mindre af herinde.

Opskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Chokoladekage med valnødder | Frk. Kræsen

Chokoladekage med valnødder

Serves: 1 kage
Cooking Time: 2 timer

Ingredients

  • 150 g smør
  • 250 g mørk chokolade
  • 3 æg
  • 2 dl sukker
  • 1 dl mel
  • 1 nip vaniljepulver
  • 1 spsk. koldt kaffe
  • 100 g valnødder
  • 1 dl piskefløde

Instructions

1

Smelt smørret.

2

Hak 150 g chokolade.

3

Kom chokoladen i det smeltede smør. Rør rundt, indtil den er opløst. Sæt til side, så det køler lidt ned.

4

Pisk sukker og æg luftigt.

5

Vend smør-chokolade-blandingen i.

6

Kom mel, vaniljepulver og kaffe i. Pisk sammen.

7

Hak valnødderne og vend i dejen.

8

Kom dejen i en springform med bagepapir.

9

Bag cirka 30 minutter ved 200 grader i bunden af ovnen. Lad kagen køle ned.

10

Hak 100 g chokolade.

11

Varm fløden i en gryde. Når der kommer bobler, er den varm nok.

12

Bland hakket chokolade i fløden. Rør rundt, indtil al chokolade er smeltet.

13

Fordel blandingen over kagen. Sæt i køleskab mindst en time.

Måske er det her også noget for dig?

  • Josefine/genbrugsskabet.dk
    8. juli 2016 at 11:44

    Tak for monsterlækker kageopskrift, og stort tillykke:)

    • Linn
      8. juli 2016 at 13:22

      Tak! 🙂

  • Anna
    6. juli 2016 at 15:03

    Tillykke med fødselsdagen!

    Jeg ku’ godt tænke mig lidt flere veganske indlæg, men jeg er ellers superglad for din blog!

    • Linn
      6. juli 2016 at 18:19

      Tak! Og god input – der kan sagtens komme flere veganske opskrifter 🙂

  • stibe
    6. juli 2016 at 14:51

    Tillykke med fødselsdagen. Det kan man bare se hvordan en god idé kan forandre folks liv. Lige valnødder er ikke min ting. Jeg øver mig tit, men jeg synes simpelthen stadig ikke de er gode. Sjovt hvordan der er nogle ting – er ellers ikke kræsen.

    Nå, der var ikke det ikke mit forhold til valnødder jeg egentlig ville skrive om, Men derimod ville jeg spørge om du ikke havde lyst til at lave et flashback indlæg. Hvad fik dig til at starte Bloggen, formålet dengang og lidt mere om vendepunkter der har været. Jeg er ret ny læser og har vel været med i en måned og i løbet af fem år må det være andre som mig der er kommer til. Det kan også være indlæg hvor du linker tilbage til gl “vigtige” indlæg.
    Bare en ide.

    Og håber du har nydt kagen.

    • Linn
      6. juli 2016 at 18:21

      Tak! Og god idé, det vil jeg gerne gøre – du er helt sikkert ikke den eneste, der ikke har læst med fra starten. Jeg må tage på tur i mit arkiv her i sommerferien, og så sætter jeg sammen sådan et indlæg.

      Ift. kagen vil jeg hilse at sige, at den også smager godt med andre slags nødder eller mandler – hvis det altså kun er valnødder, du ikke er fan af? 🙂