Jul

Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos

Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Det sker noget specielt, når man kommer til et nyt land og opdager nye traditioner. Tag de danske æbleskiver for eksempel. Første gang jeg præsenteredes for klassiske danske æbleskiver, havde jeg ret svært ved at forstå den danske begejstring. Det var først flere år senere, da jeg lavede mine egne fra bunden, som jeg forstod, at dem fra frysedisken i netto måske ikke var den bedste start på æbleskivernes og min fælles historie.

Men selvom jeg er ret glad for æbleskiver i dag, har jeg ikke noget problem med at eksperimentere helt vildt og blande både det ene og det andet i dejen, når jeg skal bage dem. For mig bliver de aldrig mere end en sjov lille rund pandekage-bolle, som man spiser i december. Hvis nogen til gengæld prøver at være nytænkende, når de skal bage svenske brunkager eller luciaboller… Så bliver jeg næsten lidt sur. For man kan jo ikke pille ved de svenske juleting! Det er virkelig ikke fair.

Hvis du hører til dem, der godt kan tillade sig at pille lidt ved de danske juleklassiker, er den her opskrift på æbleskiver noget for dig. Jeg har nemlig kommet både kakao og kokos i dejen og i midten gemmer sig et lille styk chokolade.

Du kan selvfølgelig servere dem med syltetøj og flormelis, men hvis du vil være lidt ekstra wild and crazy, foreslår jeg, at du skifter det ud med vaniljeis og drysser kakao på toppen.

3 fif når du laver æbleskiver med chokolade

✔ Brug en grillpind eller tandstikke, når du skal vende dine æbleskiver. På den måde er det nemmere at dreje dem rundt.
✔ Tryk ind chokoladestykkerne godt i de halve æbleskiver, ellers så falder chokoladen ud i siden, når du vender æbleskiverne.
✔ Jeg bruger mørk chokolade i mine æbleskiver, men du kan sagtens bruge hvid- eller mælkechokolade. Vælg din yndlingschokolade!

Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos | Frk. Kræsen Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos | Frk. Kræsen Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos | Frk. Kræsen Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos | Frk. Kræsen Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos | Frk. Kræsen Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos | Frk. Kræsen Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos | Frk. Kræsen Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos | Frk. Kræsen Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos | Frk. Kræsen Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos | Frk. Kræsen Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos | Frk. Kræsen Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos | Frk. Kræsen Opskrift: Æbleskiver med chokolade og kokos | Frk. Kræsen

Æbleskiver med kokos og chokolade

Serves: cirka 25 stk.
Cooking Time: 45 minutter

Ingredients

  • 4,5 mel
  • 0,75 dl kakao
  • 0,5 dl kokosmel
  • 3 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. salt
  • 1 nip vaniljepulver
  • 1 tsk. natron
  • 3 æg
  • 1 dl piskefløde
  • 2,5 dl yoghurt naturel
  • 1 dl mælk
  • 20 g mørk chokolade
  • 20 g smør

Instructions

1

Bland mel, vaniljepulver, sukker, natron, salt, kakao og kokosmel sammen i en skål.

2

Del æggene i hvider og blommer.

3

Pisk blommer, yoghurt, fløde og mælk sammen.

4

Bland sammen med de tørre ingredienserne. Sæt i køleskab i 30 minutter.

5

Pisk hviderne luftige.

6

Vend hviderne i dejen.

7

Skær chokoladen i mindre stykker (cirka 0,5x0,5 cm).

8

Varm æbleskivejernet. Pensl med smør.

9

Kom dej i æbleskivejernet.

10

Kom et styk chokolade i midten af hver æbleskive, når de begynder at blive gyldne efter 3-4 minutter.

11

Vend æbleskiverne og bag et par minutter på den anden side. Server med vaniljeis. Drys lidt kakao på toppen.

12

Server f.eks. med vaniljeis og drysset kakao.

PS.
Jeg har flere opskrifter med æbleskiver. Her finder du min opskrift på klassiske, hjemmebagte æbleskiver.

Måske er det her også noget for dig?

  • Marina
    29. november 2016 at 22:19

    Nej æbleskiver fra frysedisken er simpelthen ikke værd at spise så jeg kan godt forstå at du blev lidt afskrækket. Til gengæld er chokolade lækkert, det har vi også af og til brugt i vores. Jeg har dog aldrig prøvet med kokos og må indrømme at det nok ville tage lidt af julestemningen fra mig, men måske det bare skal komme an på en prøve.

    • Linn
      1. december 2016 at 9:21

      Haha, jeg ved godt, jeg udfordrer lidt med den kokos. Men jeg lover, det er lækkert! 🙂