Juice og smoothies

Opskrift: Iskaffe med vaniljeis

Opskrift: Iskaffe med vaniljeis | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Første gang jeg smagte en iskaffe var i Prag sommeren 2009. Jeg var i starten af 20erne, og havde aldrig før været et sted, hvor den slags fandtes på menukortet. Men i Prag, hvor temperaturen i starten af august var et styk over 30 grader, virkede det som et perfekt alternativ.

Jeg elskede konceptet is og kaffe i et glas fra første slurk. Alligevel tog det et par år, inden jeg begyndte med at eksperimentere med egne versioner herhjemme. Da jeg boede på kollegie bestod min iskaffe for det meste bare af kaffe, køleskabskold mælk og masser af isterninger. Og selvom sådan en lidt plain version smager udmærket, bliver det altså lidt mere luksus-agtigt, hvis der også kommer vaniljeis i – som den her opskrift indeholder. Nogle ville måske kalde det mere en milkshake end en iskaffe, men lige præcis navnet synes jeg ikke er så vigtigt, så længe det smager godt!

Inden du hopper videre til opskriften, vil jeg lige komme med to iskaffe-tip, hvis det skulle være, at du er i København og vil gå ud og drikke iskaffe i stedet for at lave den selv. Jeg har nemlig to yndlingssteder, som jeg gerne vil dele.

Det første er Isværket på Stefansgade på Nørrebro. Deres iskaffe er helt sikkert mere en kaffe-milkshake end en iskaffe, og den smager fantastisk. Vanilje, karamel og kaffe i en lækker kombination.

Det andet tip er Kent Kaffelaboratorium tæt ved Nørreport. Nede i kælderen laver de ‘coldbrew’ – det vil sige koldt kaffe som serveres udelukkende med isterninger. Det kan måske virke fristende at komme lidt mælk i kaffen – men det er slet ikke nødvendigt.

PS.
Hvis du vil have flere tips til København, har jeg både en guide til København og en guide til Nørrebro på bloggen!

Opskrift: Iskaffe med vaniljeis | Frk. KræsenOpskrift: Iskaffe med vaniljeis | Frk. KræsenOpskrift: Iskaffe med vaniljeis | Frk. KræsenOpskrift: Iskaffe med vaniljeis | Frk. KræsenOpskrift: Iskaffe med vaniljeis | Frk. KræsenOpskrift: Iskaffe med vaniljeis | Frk. Kræsen

Iskaffe med vaniljeis

Serves: 1 iskaffe
Cooking Time: 5 minutter

Ingredients

  • 1 kugle vaniljeis
  • 0,5 dl koldt kaffe
  • 1 dl mælk
  • 0,5 tsk. sirup
  • Isterninger

Instructions

1

Kom vaniljeis, kaffe, mælk og sirup i en blender.

2

Blend.

3

Fyld et glas med isterninger. Kom kaffe i, og server.

Måske er det her også noget for dig?

  • Dan Just
    20. marts 2019 at 21:17

    Hej
    Hvilken type sirup bruger du?

    • Linn
      21. marts 2019 at 9:03

      Enten en lys eller mørk almindelig sirup – den jeg lige har hjemme i skabet 🙂

  • Kim Kristensen
    23. juli 2018 at 18:13

    bruger koldbrygget stempelkaffe til det, mums.

    • Linn
      23. juli 2018 at 19:00

      Det lyder virkelig godt!

  • Hanne-Nora Lund
    1. juli 2018 at 13:11

    Rigtig lækker iskaffe, jeg har serveret et par gange nu. Dejlig men at lave

    • Linn
      1. juli 2018 at 15:08

      Dejligt at høre! 🙂

  • Maja
    17. juni 2013 at 20:18

    Efter jeg er blevet gravid, har jeg slet ikke kunne nærme mig kaffe. Eller fået lyst til det. Det har du lige ændret på, søde Linn. TAK! Nøøøj, hvor ser den lækker ud, den iskaffe. Og der skal naturligvis MASSER af vanilleis i 😉

  • Simone
    17. juni 2013 at 5:50

    Mums, hvor lækkert, det er lig med sommer 🙂

    • Linn
      20. juni 2013 at 6:27

      Nemlig! 🙂