Video

Kræsen & Bitter: Frk. Kræsen tester Underberg

En gang. En gang før har jeg drukket Underberg. Det var lang tid siden, for jeg kan huske, at jeg stadigvæk boede i Sverige den gang. Min studieveninde M havde været i Tyskland, og den gang stod hun smilende og lidt fuld i hendes meget lille og rodede lejlighed og fandt masser af små Underberg-flasker frem til alle pigerne.

Jeg husker ikke de der 20 ml Underberg som nogen big deal fra den gang, hvilket overrasker mig lidt – for hold op, der er meget smag i den der lille flaske. Og får mig at overveje, hvor meget alkohol vi havde konsumeret, inden vi bundede mini-flaskerne. Sikkert en del – selvom det var noget af et arbejde for mig at få fat i noget at drikke den gang.

For at købe øl og vin i Sverige skal man jo være 20 år, så da jeg begyndte på universitetet, fik jeg overtale de ældre drenge på mit kollegiekøkken om at stå for mine alkoholindkøb. Jeg kan huske, jeg synes, det både var pinligt og lidt irriterende. Jeg havde flyttet hjemmefra, havde taget kørekort, havde haft en virksomhed registreret i mit eget navn i to år. Men når jeg ville have et par dåser skovbærcider på 4,6% med til fest fredag aften, kunne det ikke lade sig gøre, hvis Johannes på mit køkken ikke var hjemme og kunne købe noget med.

Første gang jeg besøgte Systembolaget efter at jeg fyldt 20, var jeg næsten lidt nervøs. Nervøs og glad. Endelig kunne jeg stå for mine cider-indkøb selv. Endelig kunne jeg bruge lige så meget tid, jeg havde lyst til, på at vælge hvis det skulle være med skovbær- eller æblesmag.

Da jeg lidt senere flyttede til Danmark, lærte jeg at drikke øl. Opdagede, at man var en total outsider i det her land, hvis man ikke kunne den slags. Total kulturkrok – men det er vist en helt anden historie…

 

Se alle mine bitter-anmeldelser
Hvis du abonnerer på min YouTube-kanal, kan du se alle mine bitter-videoer der.
Her kan du finde de andre bitter, jeg har smagt:

★ Gammel Dansk
★ Fernet Branca
★ Dr. Nielsen
Aperol
Arnbitter

Måske er det her også noget for dig?