De sidste to dagene på vores franske tur brugte vi i Bourgonge. De to dagene byd på Michelin-restaurant-besøg, turens ældste vin, turens dyreste vin og tro det eller ej, øl på en irsk pub.
Vi startede den sidste dag med at tage ud til en vingård lige udenfor Beaune. Vi var lidt trætte, og solen ville ikke helt kigge frem. I de 15 minutter vi ventede på at kigge rundt, løbede vi rundt og tog billeder af katte og grinede ad utroligt dårlige jokes. Det er helt vildt, hvad en internationell blogger-tur kan gøre for ens humor (og humør).
Vi var samme personer som vi været hele rejsen. Og hold op, nogle fantastiske personer. Kommer savne Irene, Jens, Matt, Sebastian og Alexander og vores to ledere, Faye og Marc non-stop i nogle uger nu tror jeg.
Efter at vores ledere, Faye og Marc, synes at vi havde taget nok billeder af hinanden og den glade kat, måtte vi tage på guidet tur i vinkælderen. Det var en lille kældere, og meget mørkere end de fleste andre vi besøgt. Vores guide gik med os gennem mørkeret, og når vi kommet så langt så man undrede om vi ville ende i Languedoc igen, tændte hun lyset. Tada, mit i lokalet stod vin, vinglas og et bord færdigt. Meget scary stemning, på den gode måde.
I Bourgogne producerer man primært hvidt vin, omkring 60%. Man bruger næsten kun to sorters vindruer, og så skaber man vin gennem at blende dem på forskellige måder. Fordi jorden og de forskellige vingårder dyrker vindruer på så forskellige måder, kan man alligevel få frem mange forskellige type af vin.
Fordi det var den sidste aften på turen, droppede vi at tage ud og spise, og blev hjemme i kamerateamets lejlighed i stedet. Vi købte lokal mad og Marc fandt frem vin fra alle de regioner i Frankrig vi ikke havde smagt. Så holdt vi blindsmagning, og prøvede at finde frem til, hvor de forskellige vine kom fra. For første gangen på turen lad vi også være med at spytte ud da vi prøvede, og når jeg vågnede søndag morgen og satte mig på bussen tilbage til Paris, fik jeg se en video fra da jeg dansede på bordet fra klokken fire på morgonen. Så kan det gå.
En summering:
– Bourgogne byd på det ældste vin indtil videre, fra 1990. Nogle af os elskede det, og nogle af os hadede det.
– Vi spiste på Michelin-restaurant og sang Happy Birthday for Matt, selvom han ikke fyldte år.
– Jeg smagte et virkelig (virkelig!) godt vin fra Jura.
– Jeg græd en smule på toilettet på vores afskedsfest, fordi jeg simpelthen blevet så vild med de her søde personer og ikke ville sige farvel.
