Måltider/ Vegetarisk

Opskrift: Hjemmelavet falafel

Opskrift: Falafel | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Har du nogensinde lavet din egen falafel? Med den her opskrift på falafel bliver det nemt.

I rigtigt lang tid gik jeg selv rundt og troede, at falafel var nærmest umuligt at lave selv derhjemme. Ja ja, jeg kunne da godt se, at andre lavede det. Men hjemme ved mig? Nej. Det virkede umuligt at gå i gang med en opskrift på hjemmelavet falafel.

Jeg er lidt i tvivl om, hvorfor jeg alligevel kastede mig ud i projektet. Mest af alt tror jeg, det var min nye forelskelse til kikærter, som startede tidligere på foråret, der satte alle mulige kikærte-baserede projekter i gang.

Den her opskrift på falafel er stensikker. For tro mig – jeg har mislykkes mange gange, inden jeg endelig lykkedes med den her. Men for hver smadret falafel i panden, der mest lignede stegt hummus, kom jeg lidt tættere på. Og nu er vi her. Med en falafel der både smager godt OG holder på formen. Og det er nemt! Bedre bliver det ikke. I hvert fald ikke derhjemme.

PS 1.
I den her opskrift bruger jeg kikærter på dåse. Man plejer at lave falafel på tørrede kikærter, der ligger i vand over natten, men hvis du lige som jeg er lidt dårlig til at planlægge, er dem på dåse en hurtig genvej. Er du bedre til at planlægge end hvad jeg er, kan du selvfølgelig lægge kikærter i blød aftenen før.

PS2.
Kan du lide hjemmelavet falafel, har jeg to opskrifter mere til dig. Her er en opskrift på falafel med soltørrede tomater og basilikum, og her er en video-opskrift på falafel med oliven og citron.

Opskrift: Falafel med kikærter på dåse | Frk. Kræsen Opskrift: Falafel med kikærter på dåse | Frk. Kræsen Opskrift: Falafel med kikærter på dåse | Frk. Kræsen Opskrift: Falafel med kikærter på dåse | Frk. Kræsen Opskrift: Falafel med kikærter på dåse | Frk. Kræsen Opskrift: Falafel med kikærter på dåse | Frk. Kræsen Opskrift: Falafel med kikærter på dåse | Frk. Kræsen Opskrift: Falafel med kikærter på dåse | Frk. Kræsen Opskrift: Falafel med kikærter på dåse | Frk. Kræsen Opskrift: Falafel med kikærter på dåse | Frk. KræsenOpskrift: Falafel med kikærter på dåse | Frk. KræsenOpskrift: Falafel | Frk. KræsenOpskrift: Falafel | Frk. Kræsen

Falafel med dåse-kikærter

Serves: 2 personer
Cooking Time: 1 time

Ingredients

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dåse kikærter
  • 1 bundt persille
  • 1 tsk. salt
  • 1 nip peber
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 æg
  • 2 spsk. rasp
  • 0,5 dl olivenolie

Instructions

1

Hak løg og hvidløg.

2

Skyl kikærterne. Lad vandet dryppe af, så de ikke er for våde.

3

Bland kikærter, løg, hvidløg og persille.

4

Tilføj salt, peber, spidskommen og stødt koriander.

5

Blend ingredienserne.

6

Bland et æg og rasp i.

7

Form 12 falafler af dejen og læg på et bagepapir.

8

Pensl falaflerne med olie.

9

Bag falaflen i cirka 30 minutter ved 200 grader. Vend falaflerne efter 10 og 20 minutter. Pensl ny olie på samtidigt.

Lækre tilbehør til falafel:
Syltede rødløg
Hjemmebagte tortillabrød
Salsa med tomater
PS.
Er du stadigvæk lidt i tvivl, om hvordan du laver falafel? Så er der hjælp at hente i den her video.

Måske er det her også noget for dig?

  • Susanne
    8. juli 2019 at 13:21

    Mine første falafler nogensinde nu lavet efter din opskrift. De smagte bare skønt, selv min mand der ikke bryder sig om kikærter kunne lide den. Jeg havde dog ikke persille men noget frisk basilikum og spinat, og tog så lidt olie i massen, da jeg valgte at stege dem på panden, da jeg ikke kunne vente på hvis de skulle i ovnen 😉
    Tak for super god afbalanceret opskrift i forhold til krydderierne, det satte jeg virkelig pris på, ikke for skarp i hverken hvidløg eller spidskommen, som jeg ofte synes de kan være.
    Det er ikke sidste gang jeg besøger din hjemmeside.

    • Linn
      8. juli 2019 at 14:44

      Hvor dejligt at høre, du kan lide min opskrift. Tak for ros! 🙂 Og det lyder lækkert med frisk basilikum og spinat – god idé!

  • Allan Fosborg
    8. april 2019 at 9:45

    Dejlig nem og overskuelig opstilling af opskriften. Glæder mig til at prøve i aften

    • Linn
      8. april 2019 at 13:36

      Tak! Håber at resultatet bliver lækkert! 🙂

  • Louise
    28. august 2018 at 13:22

    Kan man undlade æg?

    • Linn
      29. august 2018 at 13:10

      Hvis du laver dem med kikærter fra dåse, synes jeg ikke, de hænger sammen, hvis man undlader æg. Men hvis du bruger almindelige kikærter, som du selv lagt i blød, tror jeg godt, det kan lade sig gøre.

  • Freja
    10. februar 2018 at 15:40

    Heej.
    I din video tager du oliven og citron i “farsen” men det står ikke i din opskrift…
    SKAL det med eller bliver de bare ikke lige så gode uden?

    • Linn
      10. februar 2018 at 15:55

      Hej. Jeg bruger den her opskrift i videoen: https://www.frokenkraesen.com/opskrift-falafel-med-oliven-citron-og-timian/ Den her opskrift, som du er inde på nu, giver lækre og sprøde vafler, der er helt klassiske. Synes du, det kunne være sjov at prøve en anden version, kan du teste med oliven, citron og timian. Men de klassiske er udmærket – jeg har mest sat videoen ind her for at vise, hvordan jeg laver dem endnu tydeligere.

  • Hanne Nielsen
    8. januar 2018 at 12:01

    Du slutter af med bagepulver i din video

    • Linn
      8. januar 2018 at 13:14

      Ah, så er jeg med 🙂 Opskriften i videoen er på en anden slags falafler – jeg har mest lagt den ind, så man kan forstå processen. Men det med bagepulver er egentlig en smagssag. Det gør nogle gange falaflerne lidt luftigere, men du kan sagtens også undvære det.

  • Hanne Nielsen
    8. januar 2018 at 10:07

    Der står ikke noget om bagepulver i din opskrift

    • Linn
      8. januar 2018 at 10:38

      Nej? Burde der stå noget om bagepulver? Jeg er lidt i tvivl om, hvad du tænker på?

  • Julie
    20. oktober 2017 at 13:28

    Lyder som en lækker opskrift! Ved du hvor lang tid falaflerne kan holde i et køleskab? Altså og de skal spises med det samme eller godt kan holde et par dage

    • Linn
      20. oktober 2017 at 13:53

      De kan sagtens holde i køleskabet et par dage. Jeg ville stege dem på panden, når jeg varmer dem op igen – hvis de kun får en tur i mikroovnen, kan de godt blive lidt blødere, end falafler skal være.

  • sofie
    5. juni 2017 at 12:08

    Hej
    Jeg skal lave en stor portion til en fest. Ved du om man kan fryse de bagte/stegte falafler ned?
    Mvh Sofie

    • Linn
      6. juni 2017 at 9:55

      Jeg tror, du får bedst resultat, hvis du ikke bager dem helt færdigt, inden du fryser dem ned. Frys dem enten ned “rå”, altså inden du har bagt dem, eller bag dem halvdelen af tiden og så bag dem færdigt, når du tager dem frem fra fryseren igen.

  • Amanda
    22. maj 2017 at 12:41

    Jeg brugte kikærter på dåse, da jeg er en travl dame der forsøger at junglere både studie, job, kæreste, træning, familie og venner mm.
    Og det fungere helt fint for mig. Der både flotte, runde og hænger sammen og så smager de eminent!!!!

    • Linn
      22. maj 2017 at 14:34

      Godt at høre, du blev glad for resultatet! Jeg ved præcis, hvad du mener – så det er skønt, når de nemme løsninger kan virke 🙂

    • Karen Maria
      26. maj 2019 at 12:39

      Hej.
      Kan man erstattet rasp med pofiber? Hvis ja er det så bare en til en?

      Skal prøve dem i aften☺️

      • Linn
        27. maj 2019 at 9:16

        Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtigt ved – jeg har nemlig aldrig selv brugt pofiber. Mit spontante bud ville være at erstatte det med glutenfri rasp, men det kan sagtens være, pofiber også kan bruges. Jeg håber, du lykkes, hvis du kaster dig ud i det 🙂

  • Mette
    16. marts 2017 at 20:44

    Jeg før kun prøvet at fritere dem i olie, hvordan bliver konsistensen når de kommer i ovnen? Er de stadig lige så sprøde udenpå og bløde indeni?

    • Linn
      19. marts 2017 at 10:38

      Jeg synes, de bliver både sprøde udenpå og bløde indeni, men de bliver selvfølgelig ikke 100% som dem, du kan købe færdige på kebabsteder. Synes, det er svært at svare på – du må prøve 🙂

  • Malene
    16. november 2016 at 22:30

    Kan man undlade raspen?

    • Linn
      16. november 2016 at 22:32

      Det ville jeg ikke anbefale, for så har de sværere at holde sammen.

      • Cecilie
        28. februar 2017 at 14:30

        Jeg har lavet dem uden raps, men i stedet puttet rug- eller havregryn i, og det har fungeret fint 🙂

        Tak for en masse gode opskrifter som er lette at gå i gang med.

        • Linn
          28. februar 2017 at 14:32

          Det lyder også som en god idé – det må jeg prøve på et tidspunkt! Og god at høre, du bliver inspireret herinde 🙂

  • Mette
    25. juni 2016 at 21:35

    Hej!
    Jeg har tænkt mig at afprøve din opskrift i morgen, da jeg har en dåse kikærter stående, som ege tlig bare står og bliver for gammel, da jeg ikke ved hvad jeg skal bruge dem til (andet end falafel og hummus. Hummus kan jeg ikke li’ og falafel har jeg indtil nu kun købt frosne ?
    Men, men, men hvor en dåse kikærter har du brugt i opskriften? Altså hvad er den drænede vægt? Der er stor forskel på de dåser, og deres drænede vægt, og jeg vil egegentlig bare gerne lave dem rigtigt, når nu jeg skal prøve for første gang?
    På forhånd tak for hjælpen

    • Linn
      26. juni 2016 at 11:27

      Jeg plejer for det meste at købe Änglamarks kikærter på dåse. De er på 400 g (og 240 g drænet vægt). Men jeg skal indrømme, at jeg også har lavet det med dåser fra andre brands før, og jeg har aldrig haft problem med at få opskriften til at virke. Men det kan da sagtens være, at jeg bare været heldig, som kommet til at vælge forskellige dåser, der alligevel har samme drænede vægt 🙂 God fornøjelse med det!

  • Iben
    10. juni 2016 at 13:52

    Et hurtigt spørgsmål: Blender eller rør du blot æg og rasp i?
    P.s. Jeg elsker dit koncept! Det er lige mig med simple opskrifter 😉

    • Linn
      10. juni 2016 at 14:21

      Tak! Dejligt at høre, du er fan af konceptet 🙂 Jeg rør bare æg og rasp i helt til sidst.

  • kajsa Kvaale
    1. juni 2016 at 11:04

    Kære Linn, sikke en smuk og nyttig hjemmeside. Jeg vil straks prøve dine falafeler! Kh Kajsa

    • Linn
      1. juni 2016 at 12:34

      Tak! Det glæder mig at høre 🙂

  • Trine
    14. april 2016 at 9:52

    Hvor er det fedt at du har sat billeder på til hver del af opskriften (hvis du forstår).
    Det gør det ret nemt og overskueligt at gå til.
    Super idé.

    • Linn
      14. april 2016 at 9:56

      Jeg forstår 🙂 Og fedt at høre, du kan lide min måde at lave opskrifter på. Tak!

  • Marian N. Larsen
    30. maj 2015 at 5:40

    Uhmnnn – de ser gode ud! Jeg laver dem sjældent selv, men synes det er så godt. Ellers er jeg nok typen der lige har lidt falafler på frost 😉

    • Linn
      30. maj 2015 at 9:16

      Det er også en god type Marian! 🙂

  • Anonym
    29. maj 2015 at 11:29

    Hvis du har haft svært ved at holde formen på dine falafler, så er det sikkert været fordi du har brugt kikærter på dåse som er kogt i forvejen og derfor har nemt ved at smuldre ved yderligere tilberedning. Man skal nemlig bare bruge de tørrede kikærter og bløde dem op i koldt vand natten over, og så er de klar til at blive lavet til falafel. 🙂

    Men uanset hvad så ser dine falafler altså gode og vellykkede ud!

    • Linn
      29. maj 2015 at 12:09

      Hej. Du har ret, det er absolut bedst at bruge de tørre kikærter og bløde dem op. Men fordi mine "for dummies"-opskrifter primært retter sig til personer, som er begyndere i køkkenet, tror jeg det er vigtigt at lave retten som en begynder i køkkenet ville lave den – og jeg tror ikke at personer i den kategori ville gide at bløde kikærter op. Så hvis opskriften skulle med på bloggen var det et krav at det kunne lade sig gøre med den type kikærter, som jeg tror "målgruppen" ville bruge 🙂

    • Anonym
      29. maj 2015 at 14:43

      Jeg vil nu ikke mene, at det er hverken besværligt eller svært at hælde vand over nogle kikærter dagen før og lade dem passe sig selv (selv for nybegyndere), men det kræver selvfølgelig lige at have tænkt over det en 12 timers tid inden man bliver falafelsulten. 😉 Til gengæld mener jeg, at det er vigtigt, at man får succesoplevelser i køkkenet, så man har lyst til at fortsætte, og det er altså ikke nogen god oplevelse, når falaflerne falder fra hinanden, som du også selv har prøvet tidligere (og mig selv inden jeg fandt ud af, at de ikke skulle være kogte).
      Nå, det var egentlig slet ikke for at være på tværs! Det var bare et lille tip jeg ville videregive, da det gjorde falaflerne så meget nemmere at lave for mig. 🙂

      Venlig hilsen
      Catharina

    • Linn
      30. maj 2015 at 9:16

      Du har helt sikkert ret i, at det er vigtigt, man har succesoplevelser i køkkenet når man går i gang. Og jeg synes ikke, du er på tværs – og hvis du endelig var, ville det også være helt i orden 🙂 Ellers ville det her være et kedeligt sted 🙂