Et besøg på min yndlingsrestaurant i Rom

I torsdags tog M og jeg til Rom. Lige så glade som frankofilerne er for Frankrig, lige så glad er jeg for Italien. Mit skandinaviske hjerte banker hårdt for små kaffebarer med cappuccino til en enkel euro, mænd som sidder uden for husene og spiller skak og det høje antal solskinstime som støvlen i Middelhavet tilbyder. Derfor er det altid et glædeligt gensyn, når jeg hører de første italienske fraser og må sætte fødderne på italiensk mark.

Den her gang er ikke nogen undtagelse. Sidst jeg var i Rom, blev jeg vild med de smalle gader med brostene og de farverige husene i Trastevere, og derfor finder M og jeg et værelse der på AirBnb den her gang. Vi deler lejlighed med Jacopo og Vittorio, to smilende italienske fyrer i midten af tyverne.

Nøglen til lejligheden henter vi på Jacopos arbejde, en hul-i-væggen-agtig isbutik ikke så langt væk. Jeg har gemt mit kort over byen, siden sidst vi var i Rom, og for at vi ikke skal fare vildt, markerer Jacobo vejen til lejligheden. Når vi to kugler ananas-ingefær og blåbær-cheesecake-is senere går videre, kigger jeg på kortet igen.

Der hvor Jacobo markeret at lejligheden ligger, er der allerede et kryds. For to år siden var vi nemlig på samme adresse, og spiste en virkelig skøn måltid på Da Lucia, som uden tvivl er den fineste italienske restaurant jeg kan forestille mig. Og som jeg nu får lov til at dele adresse med i næsten en hel uge, for den er god nok. Vi bor i samme hus som restauranten.

Når man bor tre etager fra sin yndlingsrestaurant, er det svært at motivere sig selv at gå længere væk for aftensmad. I hvert fald den første aften. Inden vi går ud når Vittorio, den anden fyr i lejligheden, at komme hjem. Vi fortæller ham om det fine sammentraf, og at vi simpelthen er nødt til at spise på Da Lucia. ”Gør det, gør det” siger han. ”I skal spise gnocchi, for det har de kun på torsdage. Og kanin, det er min yndlingsret der.”

En time senere sidder vi på Da Lucia med kanin, gnocchi, rødvin og aqua con gas forend os. Jeg har spottet pannacottaen, vi spiste sidste gang, bland desserterne i menukortet, og jeg er lige i gang med at overveje hvis det er den, eller chokolademoussen, jeg skal spise til dessert i aften. Jeg har næsten besluttet mig for chokolademoussen, da M læner sig hen over bordet. ”Kigge ikke nu” hvisker han, ”men han som lige sat sig til venstre for dig, er dansker, og det var i hans noter fra Rom, jeg fandt anbefalingen til den her restaurant for to år siden”.

Nogen gange er verden lille, på den fineste måde jeg kan forestille mig.

Adresse til restauranten: Da Lucia, Vicolo del Mattonato, 2b, Trastevere

 

Du kan finde min guide til Rom her.