Jeg har opfundet noget nyt, som jeg gerne vil præsentere jer for:
Sig hej til den nye Kristi Himmelfarts-kagen.
Alle højtider har brug for deres egen madret. For vi har jo brug for noget at spise, når vi har fri. Vi spiser and i juletid. Fastelavnsboller til fastelavn. Æg i påsken og hveder til Store bededag. Men Kristi Himmelfart? Ingenting. Snakke om kedelig højtid!
Jeg har taget en for holdet og opfundet den nye Kristi Himmelfartskagen – en mandelkage med rabarber. Hvorfor den nye Kristi Himmelfarts-kagen smager af lige præcis rabarber, kan du se i videoen.
Velbekomme og glædelig Kristi Himmelfartsdag!
PS.
Vil du se flere af mine videoer? Så synes jeg, du skal abonnere på min YouTube-kanal.
Mandelkage med rabarber
Ingredients
- 150 g rabarber
- 1 cm frisk ingefær
- 4 spsk. flydende honning
- 100 g smør
- 1 dl sukker
- 2 æg
- 1,75 dl mel
- 2,5 dl mandelmel
- 1 tsk. bagepulver
- 1 nip vaniljepulver
Instructions
Rens rabarberne. Skær i skiver.
Fjern skallen på ingefæren. Riv fint.
Kom rabarber, ingefær og 1 spsk. honning i en skål.
Pisk smør og sukker luftigt med en håndmikser.
Pisk æggene i, et ad gangen.
Vend 3 spsk. honning i.
Kom mel, mandelmel, bagepulver, vaniljepulver og halvdelen af rabarberne i.
Hæld dejen i en springform (cirka 25 cm i diameter) med bagepapir. Top med resten af rabarberne.
Bag kagen ved 175 grader i 35 minutter.
Is med rabarber-swirl
Klassisk rabarbercrumble
Mini-rabarbertærte med butterdej
Henriette
29. maj 2017 at 19:31Fikser du også pinsen? Så er du en sveske! Alle højtider bør have en kage!
Linn
30. maj 2017 at 9:52Haha! Jeg ser, hvad jeg kan finde ud af 🙂
Linn
26. maj 2017 at 11:32Haha, godt at høre! 🙂
Anna
26. maj 2017 at 15:35Meget mærkeligt. Da jeg skrev kommentaren var det Carbonara-videon, men da jeg havde sendt kommentaren var det rabarberkage-videon…
Anna
26. maj 2017 at 10:33Hej Linn,
God idé! Desværre er det forkert video…