Jeg elsker vafler. Nogle gange. De gange min mor bager dem, for eksempel. Hun køber pulver som man rører ud sammen med vand og smeltet smør. Barnligt nemt og fantastisk godt.
Nogle gange har jeg fået vafler der er lavet på rigtig dej. Sådan en dej hvor man pænt blandet mange forskellige ingredienser sammen. Det kan jeg ikke lide.
Nej, færdig snyd-dej skal det være, ellers står jeg af. Det er bare da vaflerne bliver rigtigt hårde, og ikke sådan der bløde så at de falder sammen på tallerken. Det forstår jeg ikke hvordan nogen kan lide. Men egentlig synes jeg at det er lidt mærkeligt at mine bedste vafler kommer fra en pakke. Man ved jo aldrig rigtigt hvad de indeholder. Så nu prøver jeg at finde en god opskrift på vafler. Noget sted derude, må den jo være. Måske du har den?
Opdatering:
Som du måske kan se, var det her et af de første indlæg, jeg skrev på Frk. Kræsen tilbage i 2011. Siden den gang har jeg selv droppet “snyd”-vaflerne og fundet mange gode vaffel-opskrifter. Her er nogle af mine favoritter:
Sprøde vafler
Fuldkornsvafler
Belgiske vafler med appelsin og chokolade
Vafler med græskar
Linn
26. juli 2011 at 15:12Ohh nej, er det rigtigt? Måske de kun har det nogen gang! Nu føler jeg mig i hvert fald alt andet end sød, der har fortalt noget der ikke helt passer. Håber bare at I havde en god Malmötur alligevel 🙂
Marian N. Larsen
26. juli 2011 at 11:56jeg har haft lyst til lune vafler siden du skrev om en café i Malmø hvor man kunne lave dem selv. Vi ledte efter cafeen, men der var ingen vafler. Uhm.. vafler er mårmår-mad!