Har jeg fortalt, at jeg er flyttet i nyt kontorfælleskab? Mit nye sted hedder Greencubator. Som navnet måske afslører, er stedet fuldt af søde mennesker, der går lidt ekstra op i to ting: Deres virksomheder og bæredygtighed. Det betyder, at jeg nogle gange har fornøjelsen af at spise frokost med damen bag GoGreen Copenhagen, hende der styrer tingene inde på Dansk Vegetarforening og diverse andre, der går op i at passe på planeten.
Når man drikker eftermiddagskaffe sammen med de typer, kan det godt ske, at man bliver lidt udfordret i sine egne holdninger. Sidste uge spurgte for eksempel en af de andre, hvorfor jeg ikke skriver mere om økologi herinde. “Det er kun, når du bruger citrusfrugter, som du skriver ud, at det skal være økologisk”, konstaterede hun nysgerrigt.
Det er rigtigt. Jeg fortæller hverken, at jeg synes, man skal bruge økologiske æg, mel eller svinekød, selvom det er tre produkter, jeg selv altid køber økologiske. Det kan virke underligt, men jeg har ikke lyst at presse økologi op i hovedet på jer. Og det føler jeg, at jeg gør, hvis det skal stå “økologisk” foran alle ingredienser. For selvom mange af jer, der læser med på bloggen, sikkert også foretrækker økologiske æg og har en masse velovervejede holdninger til hvorfor, skriver jeg stadigvæk mest af alt den her blog til en yngre udgave af mig selv.
Jeg skriver til Linn i starten af 20’erne.
Til 20-årige Linn, der stod nede i Netto og talte hvor meget, der var tilbage af SU’en, inden hun lagde en pakke buræg i kurven.
Til 21-årige Linn, der syntes ‘shake and bake’-vafler på pose var den rigtige måde at bage vafler.
Til 22-årige Linn, der gerne spiste thai-boksen fra frysedisken til aftensmad, for det både var hurtigere, billigere og nogle gange lækrere end den version, hun selv kunne finde ud af at bikse sammen.
Og ved I hvad? Jeg kender den der pige virkelig godt. Jeg ved, at hendes yndlingskogebog var og er ‘One More Slice’ af Leila Lindholm. At hun har lavet mange af opskrifterne igen og igen, men da hun fik den var lidt provokeret over, at ingredienslisten nævnte ordet ‘økologi’ lige så mange gange, som der var ingredienser.
Så når 22-årige Linn beslutter sig for at bevæge sig en smule uden for sin comfort zone og en dag googler “opskrift + pasta carbonara“, har jeg ikke lyst til, at hun skal gå i stå, fordi opskriften hun finder er plastret til med hyldningstaler til økologiske ingredienser. For mest af alt vil jeg bare, at hun skal droppe pulver-versionen og prøve at lave retten selv.
For jeg tænker sådan her: For at forstå hvorfor det er en god idé at købe økologiske eller lokalproducerede produkter, skal man først lære at lave mad. Føle sig tilpas i et køkken. Tro på, at man kan lave en bedre version af noget selv, end man kan finde i frysedisken. For det var først da jeg opdagede, at den hjemmelavede pestoen smagte bedre end den færdige på glas, som jeg begyndte at overveje, hvilke ingredienser jeg egentlig puttede i den. Som jeg begyndte at købe økologisk olivenolie og pinjekerner.
Jeg synes det mest bæredygtige valg, man kan tage i et køkken, er at lære at lave mad.
Og når man kan det, kan vi snakke økologi på ugentlig basis. Men indtil vi når derhen, nøjes vi med citrusfrugterne og lidt diskussioner, når jeg har ikke kan lade være. For det er præcis sådan, 22-årige Linn vil, at det her sted skal være.
Hvad synes du?
Friske forårsruller med oksekød og mango
Ingredients
- 1 mango
- 1 æble
- 1 øko-lime
- 0,5 tsk. sukker
- 1 cm frisk ingefær
- 0,5-1 rød chili
- 1 kvist mynte
- 250 g oksekød
- 1 spsk. olie
- Sesamolie
- 1 tsk. salt
- 1 nip peber
- 0,5 dl peanuts
- 1 bundt koriander
- 1 pakke rispapir
Instructions
Skær spidskålen i strimler.
Hak mango og æble.
Hak chili og mynte fint.
Bland mango, æble, chili og mynte.
Riv ingefær fint. Riv limeskal.
Kom ingefær, limeskal, limejuice og sukker i en skål. Bland sammen.
Vend salaten i marinaden.
Hak peanuts.
Skær kødet i tynde strimler.
Varm en pande på høj temperatur. Kom olie på. Steg kødet 30 sekunder på hver side. Smag til med salt og peber.
Læg rispapir i vand.
Top rispapiret med kål, salat, kød, peanuts, koriander og en smule sesamolie. Fold sammen.
PS.
Har du set min opskrift på friske forårsruller med parmaskinke og peanutbutter? De smager også lækkert.
Maria
13. februar 2017 at 15:49Super skarps tilbagesvar, og jeg er meget enig. På et SU-budget prioriterer jeg ikke altid det økologi jeg gerne vil, men forsøger med de ting jeg synes er vigtig eksempelvis ved æg, frugt osv. Men ville blive blive lidt irriteret over, hvis andre skulle bestemme hvad jeg køber økologisk. PS. Jeg er vild med dine opskrifter – denne her skal jeg prøve!
Linn
14. februar 2017 at 10:38Dejligt at høre, vi tænker på samme måde! 🙂 Og tak!
Hvadskalvibage/Mette
10. februar 2017 at 11:47Kan kun tilslutte mig det, for hvorfor skal man pådutte andre folks ens holdninger?
Du vælger selv hvad du vil spise, bruge pengen på osv. Men det er der desværre ikke alle som kan forstå og respektere.
Lovisen
8. februar 2017 at 18:27Jeg synes let det kan virke lidt belærende når der skal stå økologisk før hver en ingrediens, for økologi er for mig et valg eller en prioritet, det er jo ikke afgørende for om man kan lave en ret.
Hilsen en 43 årige med fast månedsløn
Linn
10. februar 2017 at 12:02Godt at høre, vi er lidt enige i det her spørgsmål. Så bliver jeg smilende ved med at snakke bæredygtighed, når jeg synes, det passer – og ellers kører jeg efter den her modell 🙂
Julie
8. februar 2017 at 16:51Som en der er på SU og selv kæmper med madbudgettet hver måned er det her bare skønt, at læse. Det er nemlig en af de ting der er super fedt ved din blog – at den er ekstremt studenter venlig. Det er sjældent, at jeg må sige nej til en af dine opskrifter grundet ingredienslisten og det er altså bare et stort plus hos mig 🙂 og denne opskrift lyder i øvrigt super lækker.
Linn
8. februar 2017 at 17:34Det er jeg glad for at høre Julie. Tak! 🙂