Det er sommer, det er solskin, der er dejligt. Så hvorfor ikke tage en lille tur til svenske Malmø? Hvis man bor i København, ligger Malmö jo kun en kort togtur væk, og nogle gange er en lille tur over en dag nok, for at man skal føle at man opdaget nye ting og fået lidt “ferie-følelse”. Jeg kommer ikke fra Malmö, uden fra en skov 45 minutter væk. Men til gengæld har jeg brugt ret meget tid i Malmö da jeg voksede op, så derfor har jeg besluttet mig for at lave en lille guide og dele nogle af mine yndlingssteder.
Djäkne
Gemt lidt væk i en sidegade ligger Djäkne. De serverer nogle af Malmös bedste kopper kaffe i hvide og minimalistiske lokaler. Den første del af caféen er for alle, der gerne vil smage deres kaffe. Den anden del, længst ind i lokalerne, er for selvstændige. Her kan selvstændige, der mangler et kontor, blive medlemmer, sidde og arbejde og få sin post tilsendt.
Adresse: Djäknegatan 9
Söderberg & Sara
I det hyggelige område St Knut, der ligger lige ved siden af Folkets Park i Malmö, ligger caféen Söderberg & Sara. Söderberg & Sara er den slags café, hvor de lokale sidder med sin morgenavis, og som man egentlig bare finder, hvis man bor i det her område. Det minder lidt om caféerne i Berlin, med godt kaffe (de har kun filterkaffe – så vil du have en cappuccino, må du finde et andet sted) og lækre kanelsnegler.
Adresse: Mäster Danielsgatan 3
Café No. 6
Ikke langt fra Söderberg & Sara finder du Café No. 6. På den her lille kaffebar nørder de også lækker kaffe. Der er ikke så mange siddepladser indenfor, men kommer du forbi om sommeren, har de en lille have, hvor du kan nyde din kaffe.
Adresse: Mäster Henriksgatan 6
St. Jacobs Stenugnsbageri
Hver gang jeg har været i Lund (en mindre by 10 minutter fra Malmö) de sidste mange år, har jeg været forbi St. Jacobs Stenugnsbageri for at drikke kaffe og spise svenske kanelsnegler. Der findes mange caféer i Lund, men St. Jacobs har de overlegent bedste kanelbullar. Da min veninde fortalte at St. Jacobs også har åbnet i Malmö, tænkte jeg, det var skønne nyheder. Det lille café ligger gemt i en bydel der hedder Slottsstaden, som ikke lige er der, man bare kigger forbi, hvis man ikke ved, det ligger der. Det er en lille gåtur fra midten af byen, men det er det bestemt værd på en solskinsdag.
Adresse: Skvadronsgatan 16
Slottsträdgårdens Kafé
Om sommeren er det her et af Malmös absolut bedste og hyggeligste steder at spise frokost eller drikke en kop kaffe. Caféen ligger i en flot park, ved siden af den smukkeste have. Maden og kagerne smager rigtigt godt, så der er næsten ikke nogen grund til ikke at kigge forbi.
Adresse: Slottsträdgården, bag om slottet (Malmöhusvägen 8)
Café Kungsgatan
På Café Kungsgatan på Kungsgatan kan du bruge flere timer. Enten på deres fantastiske morgenmadsbuffé (nogle gange må du lave egne vafler her!), eller bare over en kop kaffe og en kanelsnegle.
Adresse: Kungsgatan
Lilla Kafferosteriet
Som du måske kan høre på navnet, er Lilla Kafferosteriet et sted der har styr på kaffe. Men det er ikke det eneste de har styr på. Her kan du få de lækreste kager og en fantastisk morgenmad. For en ret fornuftig pris får du yoghurt, kaffe, juice og masser af skånske(!) pålæg og nybagt brød. På første sal står gamle bestemorsmøbler, og når solen skinner er der en stor gård at sidde på. SÅ fint sted.
Adresse: Baltzarsgatan 24
Solde
Den lille lille kaffebar Solde ligger midt inde i byen, og hvis jeg må anbefale noget her, så er det espresso. Det er et ret lokalt og fint lille sted, hvor mange lokale i Malmö kommer igen og igen for at få sin kaffe. Det er ikke her du går for at sidde flere timer (det er det nemlig ikke plads til) – men hvis du lige skal have en fantastisk kaffe og fem minutter pause, kan du kigge herinde.
Adresse: Regementsgatan 2
Spoonery
Du kan finde Spoonery flere steder i Malmö, og som navnet måske afslører, serverer de alt muligt, du kan spise med en spoon. De laver mest take away, men hvis du kigger forbi Spoonery på St. Knut kan du også sagtens bestille din suppe ‘to stay’. Her er altid seks eller syv lækre valmuligheder til meget fornuftige priser.
Adresse: Spoonery, Sankt Knuts Väg 7
Holy Greens
Midt inde i Malmö ligger Holy Green, byens bedste salatbar. Her skifter de menuen fire gange om året, så at salaterne altid passer de forskellige sæsoner. Her er både vegetariske, veganske og glutenfrie alternativer, og det virker til, at salaterne er inspireret fra alle verdens forskellige smage. Virkelig godt og fint frokoststed.
Adresse: Holy Greens, Baltzarsgatan 26
Dubbel Dubbel
Gemt væk ved siden af Möllevångstorget ligger Dubbel Dubbel. Om sommeren sidder man ude på baggården, og resten af året serveres maden i deres små lokaler ud mod gaden. Dubbel Dubbel laver lækre menuer med alt godt fra Asien. Jeg har haft min far med og spist dim sum, kimchi og alt muligt andet, hvor der er skruet op for smagen. En menu koster cirka 200 kroner per person, og de har både vegetariske og veganske alternativer. Et virkelig godt sted, hvis du vil have meget og lækker mad for pengene i Malmö.
Adresse: Dubbel Dubbel, Simrishamnsgatan 14 (husk at booke bord!)
Lyran Matbar
Hvis du skal gå ud og spise lidt finere en aften i Malmö, er Lyran et godt bud. For omkring 450 kroner får du serveret en masse små retter. Lige præcis hvilke retter er lidt svært at sige, for Lyrans menu varierer fra dag til dag. Ingredienserne er nemlig både lokale og i sæson, så menuen afhænger af hvad de finder ved sine leverandører. Fælles for retterne er, at de smager vildt godt – lige som deres naturvin, som er det bedste, jeg længe har smagt.
Adresse: Lyran, Simrishamnsgatan 36 (husk at booke bord!)
Restaurant Mutantur
“Jeg synes, vi skal ses på Mutantur” skrev min veninde Melissa til mig, da vi skulle ud og spise i Malmö sammen. På Mutantur kan man kun bestille bord kl. 17 og 17.30. Resten af aftenen har de kun “drop in”, for her kan de lide, at folk er lidt spontane.
Mutantur laver nordisk mad med en twist. Min glaserede rodselleri serveres med syltede agurker og fermenterede hvidløg – serveret i en bao. Her findes både noget for veganeren (alle vegetariske retter er veganske, og dem findes der mange af) og kødelskeren (deres tartar er virkelig lækker!). Retterne koster mellem 50-150 kroner, og jeg tror, man skal spise 3-5 retter for at blive mæt.
Adresse: Restaurant Mutantur, Erik Dahlbergsgatan 12-14
Malmö Live Skybar
Vil du have Malmös bedste udsigt, skal du snuppe en cocktail på Malmö Live Skybar. Den ligger på 25 etage lige ved siden af banegården. Malmö Live består af både et hotel, et konferencecenter og flere restauranter. Og i toppen er der også frisklavede cocktails om aftenen. Her er lidt tight med plads, men det er et forsøg værd, hvis du vil kigge ud over Malmö fra 85 meters højde.
Adresse: Citadellsvägen 4
Slottsparken
Om der er solskin, så tag på gåtur i Slottsparken. Tag med en picknick-kurv, eller nyd bare det flotte vejr.
Pildammsparken
I sommertid kan man enten tage på picknick i Pildammsparken, en af Malmös hyggeligste parker – eller se om der er nogen gratis koncert en aften og kigge forbi det. I Malmö er der noget der hedder “Fri Sommarscen” hele sommeren – med mange gratis musik- og teaterevent over hele byen.
Designcentrum
Ved Lilla Torg ligger noget der hedder designcentrum. Der er der altid gratis designudstillinger. Kan man lide billedkunst, fotografier og grafiske kunstværk er det et rigtigt hyggeligt sted at kigge forbi. Det er gratis entré.
Ribban
I den bydel af Malmö der hedder Västra Innerstaden ligger Ribersborgstranden, eller Ribban, som de fleste i Malmö kalder det. Det er en rigtig fin strand, og stedet du skal tage til hvis du vil sidde ved vandet og ha picknick eller hvis du bare vil bade og sole lidt.
Skal du fortsætte til andre dele af Skåne eller Sverige, har jeg flere andre guides, du også kan bruge.
Guide til Helsingborg
Guide til Skåne
Guide til Småland
Guide til Kalmar og Västervik
Guide til Öland
Guide til Stockholm
Henrik
14. juli 2017 at 22:42Virkelig flotte foto, og gode anbefalinger, vi er da på vej til Malmø 🙂
Linn
15. juli 2017 at 10:55Tak! Er glad for at kunne inspirere! 🙂
Louise
4. november 2013 at 20:15Mange tak for svar. Vi var afsted i weekenden og endte på Atmosfær. Lidt for fancy men ret så lækker mad og søde tjenere. Vil tjekke Melissas forslag ud til næste gang. Især det med lækre drinks lokker! Kom forbi njutbar efter din anbefaling. God mad og virkelig god musik. Åh hvor jeg elsker Malmø – og resten af Sverige. Glæder mig allerede til næste gang.
Linn
5. november 2013 at 9:42Godt at du fandt noget, nu hvor jeg var lidt langsom med at skrive tilbage! Og fedt at Njutbart var et hyggeligt sted – bliver altid så glad når mine tips i mine guides kan bruges 🙂
Louise
30. oktober 2013 at 21:45Hej linn. Kan du anbefale nogle hyggelige steder at spise middag? Ikke cafe men heller ikke for fancy – sådan lidt Madklubben/Cofoco-agtigt, hvis det giver mening?
Linn
1. november 2013 at 7:56Hmm… Jeg er ikke så god til den del når det kommer til Malmö, men skriver fluks til min veninde Melissa, som helt bestemt har styr på det. Jeg tjekker op på det! 🙂
Linn
4. november 2013 at 18:36Hej igen. Så har jeg spurgt Melissa, og hun har skrevet tilbage.
Hun anbefaler:
Karieb creol: Sjov sted med god mad (forret og dessert er måske ikke verdens mest fancy, men hovedretterne er lækre) + überlækre drinks hvis man er til det.
Söder om småland: Restaurant som laver mad på råvarer søder om Småland, altså sødre Sverige.
Håber noget af det kan bruges? Ellers må du skrive igen, så skriver jeg til M igen 🙂
kh.
Lil
11. juli 2013 at 6:57Fin lille guide til Malmø! Mine svigerforældre er flyttet dertil for snart 10 år siden, så jeg har efterhånden været der et par gange – og alligevel var der flere af dine hints, som jeg ikke kender til! Dem må jeg udforske næste gang vi kommer – hvilket nok bliver i august (men desværre ikke så sent som Malmöfestivalen) 🙁 Desuden har vi vores lille datter på 1½ år med, så det præger selvfølgelig også turen 😉 Igen mange tak for hints! 🙂
Linn
21. juli 2013 at 9:47Dejligt at jeg kunne bidrage med nogle steder du ikke kendte i forvejen. Der sker jo også meget i byen hvert år, så det er nok ikke så underligt at der lige kommer nogle nye ting… God tur!
Maja Højgaard
3. juli 2012 at 8:54Tak for en fin lille guide. Malmø er virkelig en god heldagsudflugt fra KBH. Et godt råd til os der ikke skal ud og rejse i år. Det bedste ved Malmø er næsten mængden af kunst og skulpturer i gadebilledet.
/Snackdronningen
Linn
3. juli 2012 at 18:40Selv tak for at du kigger med! 🙂 Og dejligt at du kan lide den!
Karen Yip
3. juli 2012 at 4:38A good coffee bar that my coffee fanatic friend visited lots while we lived in malmo was Solde. You can check out their website here: http://www.soldekaffebar.se/ It is right in the shopping area so it's super easy to find and convenient 🙂
Karen
3. juli 2012 at 4:39Ah! I just noticed that you did mention it! Haha! 🙂
Linn
3. juli 2012 at 18:40Haha – but thanks for the idea anyway! 🙂
Frøken Lyngsø
1. juli 2012 at 18:39Super guide! Jeg og min kæreste har overvejet en hyggelig tur til Malmø engang i august måned og så passer din lille guide perfekt til hygge og god mad 🙂
Linn
1. juli 2012 at 19:02Dejligt at høre. Så rammer I måske Malmöfestivalen også, som ligger i august. Den kan jeg virkelig anbefale 🙂
Cecilie L.
1. juli 2012 at 10:12Tusind tak, rigtig fin guide! Kan være man snart skal over sundet igen 🙂
Linn
1. juli 2012 at 18:28Tak! Dejligt hvis den kan bruges 🙂