Da jeg sidder og læser kommentarerne til indlægget i søndags (der handlede om at spise vegetarisk og om at være “flexitar”), bliver jeg så glad. Hvor er det fedt, at så mange af jer læsere også er med på flexitar-vognen. Sådan!
I har efterladt de fineste kommentarer om at lade de plantbaserede alternativer fylde mere på tallerken. Men der er også flere, der har kommenteret og sagt, de synes, det er lidt svært at være kreativ på de kødfrie dage. Og ved du hvad? Jeg forstår det godt.
For seks år siden, lidt inden jeg startede den her blog, prøvede jeg at være vegetar i et år. Jeg var elendig til det. Jeg vidste alt for lidt om mad for at kunne finde ud af det og i stedet for at lave gennemtænkte måltider, hvor jeg fyldte min tallerken med gode råvarer og nye grønne alternativer, så droppede jeg bare kødet. Og så spiste jeg mere salat, brød og pasta i stedet for. Den gang var jeg ikke så skarp i et køkken, så det var den kedeligste version af alle tre, du kan forestille dig. Jeg var småsyg uge efter uge, havde ingen energi og synes alt på tallerken smagte trist. Faktisk er jeg overrasket, jeg kunne holde til det et helt år!
Jeg kan blive lidt pinlig over mig selv, når jeg tænker tilbage på mit mislykkede vegetar-år. For selvom formålet var godt, var fremgangsmåden så forkert. Når jeg eksperimenterer med mine kødfrie dage nu, planlægger jeg min måltid helt anderledes, end hvis jeg har kød på tallerken. Jeg tænker flere forskellige elementer ind. Flere forskellige smage og retter. Jeg fylder ikke bare ud med mere pasta, men finder på nye løsninger. Og så bliver det både sjovere og lækkert. Lige som det skal være.
Jeg vil rigtigt gerne lave flere vegetariske indlæg på bloggen, nu hvor jeg kan mærke, I er totalt klar på den slags. Hvis det er noget specielt, du har lyst til, må du gerne skrive, så skal jeg prøve at dele lidt flere af mine vegetariske måltider. I dag starter jeg med det her lækre lille tilbehør, som jeg gerne smider på tallerken en vegetarisk aften. Det er nemlig sindessygt nemt og smager fantastisk.
PS.
Auberginen smager godt sammen med perlebygsalat. Du finder opskriften på perlebygsalaten her.
Bagt aubergine
Ingredients
- 2 auberginer
- 2 tsk. olie
- 1 øko-citron
- 2 spsk. naturel yoghurt
- 1 nip salt
- 1 nip peber
Instructions
Pensl med olie.
Prik med en gaffel.
Bag i ovnen ved 200 grader i 45 minutter.
Skær en rille i auberginen. Brug en ske og skrab indholdet ud af skallen. Kom indholdet i en skål.
Riv skallen på citronen.
Bland kødet fra auberginen, citronskal, yoghurt, salt og peber. Smag til.
Fyld aubergine-"skallen" med blandingen. Server.
Pizza med aubergine og parmaskinke
Wraps med paneret aubergine
Nana
2. juni 2016 at 21:16Jeg har faktisk aldrig tænkt mig selv som værende i en slags “boks”, når det kom til at definere mine spisevaner. Efter jeg flyttede hjemmefra for knap et år siden, har jeg spist signifikant mindre kød – ikke fordi jeg aktivt har taget valget om det, men fordi jeg har haft lyst til at afprøve alle mulige ved-siden-af-kød-retter, som jeg har spist som hele måltider. Jeg spiser stadig kød, men det er måske parmaskinke, salami eller når jeg spiser hjemme ved mine forældre. Det må vel kunne kategoriseres som flexitar! Hvor sjovt, jeg vidste slet ikke der var en betegnelse for det 😀
Én ret jeg synes er lidt svær at lave helt rigtig, er linsefrikadeller. Jeg vil gerne prøve at spise lidt færre kartofler (YNDLINGSGRØNTSAG), og jeg synes ikke jeg kan finde ud af at lave linsefrikadeller der har en lækker konsistens uden kartofler. Måske du kan hjælpe, kære Linn? 🙂
Linn
3. juni 2016 at 8:12Jeg synes også, det giver absolut mest mening at ikke være i en slags boks, men “bare” spise fornuftigt og godt. Det tror jeg, man kommer længst med. Men lige præcis flexitar-udtrykket, forklarede så fint hvordan jeg egentlig spiste, så jeg var nødt til at få det brugt 🙂 Og jeg tror egentlig også, vi er mange, der spiser mange måltider hvor kød kun fylder en lille smule, men er med til at give retterne smag eller give dem en twist. For det er jo stor forskell på at skabe en ret omkring et styk kød, eller bare lade kødet være en lille del af tallerken. Og jeg synes, det er fedt, at det bliver flere og flere, der gør det sidste af de to alternativer…
Uh, en udfordring! Sådan noget elsker jeg – jeg må prøve. Og sjov yndlingsgrøntsag du har forresten. Min er artiskok 🙂
Henriette
1. juni 2016 at 18:35Øj, de ser lækre ud!
Det kræver virkelig at man begynder at tænke mad anderledes, når man prøver at leve mere vegetarisk. Vi lever nok 90% vegetarisk og det tog nogen tid at begynde at synes at det var rigtig lækkert. Nu synes jeg Tim gengæld at madverdenen har åbnet sig for mig på en helt ny måde. Så mange nye smagsoplevelser!
Og så har jeg oprettet en mailingliste til min mor og søster 🙂 Når jeg har testet en vegetarisk/vegansk ret og er glad for den sender jeg den videre til dem. De begynder lige så stille at kunne overbevise deres familier om at vegetarisk ikke nødvendigvis er kedeligt.
Linn
2. juni 2016 at 8:17Hvor er det en fin måde med en mailingliste! Den idé kan jeg virkelig godt lide. Og jeg er helt enig med dig i, at der kommer masser af nye og lækre smagsoplevelser. Jeg synes også at grønne retter tit kan nogle mere vilde ting, som kød ikke kan. Men det kræver lidt tid og lidt tålmodighed for at nå derhenne 🙂