Jeg elsker Pinterest. Man kan finde næsten alt der. Den anden dag faldt jeg over en opskrift. Den indholdt kokos, jordbær og lime og så fantastisk lækker ud. Samme eftermiddag var det dejligt solskin udenfor vinduet, og jeg synes det var umuligt at ikke komme i forårshumør. Med andre ord en perfekt dag at lave is, inspireret af, men så alligevel lidt anderledes end den jeg set på Pinterest.
Ispinde med kokos, jordbær og lime
Ingredients
- 1/2 dåse kokosmælk
- 1 lime
- 15 jordbær
- 2 spsk. brun farin
Instructions
Start med at skiv jordbæren. Læg dem i et fad og rør ned brun farin blandt dem. Sæt fadet i ovnen, og lad jordbæren blive helt bløde og saftet inden du tager dem ud igen. Jeg havde dem inde omkring 20 minutter ved 150 grader.
Hæld 2/3 af jordbæren i en blender sammen med kokosmælk og limesaft. Blend det sammen. Smag på det - mangler det lidt mere lime? Når du har fået en god smag, hæld det i ispinde-formen. Afslut med at lægge nogle af de bagte jordbæren i formene.
Sæt i fryseren en time. Tag dem ud, og stik i en pinde i hver is. Lad stå i fryseren yderligere 12 timer.
Anonym
31. marts 2014 at 10:34Det ser jo super lækkert ud! Men hvor har du købt dine forme? 🙂
Linn
31. marts 2014 at 11:53Jeg har købt dem på Dimseriet i Stefansgade på Nørrebro.
Sara Berg
23. april 2013 at 17:01Har lige smagt til og de er nu kommet i fryseren i mine nye fine isforme fra IKEA. Siger mange tak for opskriften. 🙂
Linn
23. april 2013 at 18:05Sejt! Håber det snart bliver en rigtigt god solskinsdag, så du kan nyde dem udenfor med solen i øjene så 🙂
Celine
22. april 2013 at 18:08Mhh, hvor er de søde og sommerlige at se på! Dem må jeg lave snarest muligt! 🙂
fuckingfabulousblog.blogspot.dk
Linn
22. april 2013 at 19:22De er nemlig ekstra sommerlige – specielt når der kommer danske jordbær 🙂
Marian N. Larsen
22. april 2013 at 16:38Hold fast hvor er de fine. Dem vil jeg så meget gerne smage…. jeg må have mig en ispinde-form! Hurra for forårsinspiration!
Linn
22. april 2013 at 17:06Køb en – jeg er simpelthen så glad for min. Hjemmelavet pindeis er bare så hyggeligt når solen står på udenfor 🙂
Sidsel W.
21. april 2013 at 19:54Hej Linn!
Tak for en fed blog, jeg elsker dine 'mad for dummies' – billederne er så fede!
En anden ting jg er faldet for er dine små billed-videoer (ligesom den ovenover hvor du hælder kokosmælk ned til jordbærrene), hvordan laver du dem?
Jeg prøver nemlig selv at få en madblog op at stå og synes bare den effekt var så fed 🙂
Kærlig hilsen Sidsel(14år)
Linn
22. april 2013 at 5:20Hej Sidsel,
dejligt at høre at du kan lide at følge med herinde. Det gør mig rigtigt glad.
Jeg laver mine gif-animationer i Photoshop. Man går ind under window, og vælger animation, og siden kommer der en boks ind der man kan lægge flere billeder efter hinanden og indstille hvor lang tid hver skal vises. Hvis det ikke giver mening, så send mig lige en mail på frokenkraesen (@) linnkatarina.com så forklarer jeg det lidt mere.
kh.
Willemoes
21. april 2013 at 18:21Mmmmm – nu fik jeg lyst til is! 😉 Jeg må hellere skrive ispindeforme på min indkøbsliste…
Linn
22. april 2013 at 5:17De er så gode at ha i skabet! Jeg bruger i hvert fald mine rigtigt tit 🙂
melle
21. april 2013 at 8:56Hej linn
Mmm de ser lækre ud, hvor kan man skaffe de ispinde-forme?? Dem må jeg prøve at lave en dag 🙂
Vh melinda
Linn
21. april 2013 at 14:39Jeg har købt dem i Dimseriet på Stefansgade på Nørrebro i København. Men tror de findes i de fleste steder der sælger lidt pæne bokser, køkkenting og lignende. Pinderne har jeg købt i Panduro.
linda;
21. april 2013 at 7:54jeg ku' godt finde på at lave dem – udelukkende fordi de er så prinsessefine;)
Linn
21. april 2013 at 14:35Hahaha… Det er også en god grund!