Den anden aften havde jeg en stor omgang gode venner på besøg, og havde lyst at afslutte middagen jeg serverede med et eller andet sødt. Det måtte ikke blive for stort, men bare lige noget lidt sødt. Valget faldt på chokoladetrøffel, lavet på hvid chokolade, citron og lakrids. Mums!
Hvid chokolade-trøffel med lakrids og citron
Ingredients
- 1 dl fløde
- 200 g hvid chokolade
- 1 øko-citron
- 1 spsk. lakridspulver
Instructions
1
Hak chokoladen fint.
2
Varm fløden helt varm i en gryde og hæld over chokoladen i en skål.
3
Rør rundt indtil det smeltet, og rør derefter ned revet citronskal fra en citron.
4
Hæld i en form (den her mængde passer fx. godt i en rugbrødsform) med bagepapir og sæt i køleskab til næste dag.
5
Skær i mindre stykker og drys med lakridspulver.
Chokoladetrøffel med Baileys
Chokoladetrøffel med ekstra crunch
Franciska Neel
18. december 2016 at 1:01Hej Linn
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave denne opskrift, men eftersom jeg er veganer ville jeg høre om det er muligt at erstatte fløden og chokoladen med veganske udgaver, og opnå nogenlunde samme konsistens og smag?
Mvh. Franciska
Linn
18. december 2016 at 18:38Åh, godt spørgsmål! Jeg må indrømme, at jeg faktisk er lidt i tvivl. Du kan jo sagtens bruge vegansk chokolade, men jeg er ikke sikker på, man kan bruge vegansk fløde. Hvis det endelig skal være, havde jeg prøvet med kokosfløde. Men spørgsmålet er hvis du ikke får et bedre resultat af at lave noget i stil med den her opskrift i stedet for: https://www.frokenkraesen.com/dadel-trfler-med-lakrids-for-dummies/
Franciska Neel
18. december 2016 at 21:06Jo det kan godt være at jeg får mere succes med dadel trøfler. Tak for hjælpen! 🙂
Mette Lindgaard
3. april 2014 at 15:45Mmmmh, de var så lækre 🙂
Linn
4. april 2014 at 9:42Dejligt at høre 🙂
Linda // mitlivskogebog
2. april 2014 at 19:44Mums, hvor ser det godt ud. Citron, lakrids og hvid chokolade kan da kun bringe glæde omkring sig 🙂
Linn
3. april 2014 at 6:55Jeg tænker også, at det er en god kombination, som sikkert passer i masser af andre skønne søde sager også 🙂