Måltider/ Vegetarisk

Opskrift: 2x vegetarisk pizza på grillen

 

Opskrift: Pizza | Frk. Kræsen Opskrift: Pizza | Frk. Kræsen Opskrift: Pizza | Frk. Kræsen Opskrift: Pizza | Frk. Kræsen Opskrift: Pizza | Frk. Kræsen Opskrift: Pizza | Frk. Kræsen Opskrift: Pizza | Frk. Kræsen Opskrift: Pizza | Frk. Kræsen

M og jeg har længe spekuleret i, hvordan vi laver den perfekte pizza.
Jeg har fundet den perfekte pizzadej.
Vi har en lang liste med lækker topping.
Men vi går altid kold på samme punkt.
At bage den.

Vores ovn kan ikke blive varm nok. Det giver selvfølgelig god mening – vi bor begge to i almindelige lejligheder med almindelige ovne. Vi bager altid vores pizza på den højeste temperatur, ovnen kan klare, og vi varmer altid vores bageplade op, inden vi lægger pizzaen på. Men alligevel. 250 grader er lidt for lidt.

Men. Lørdag aften i Sverige så vi vores mulighed for at teste noget nyt. Min mor og far har en gasgrill, og vi bestemte os for at bage pizza på den. I mangel på en pizzasten, placerede vi en bageplade på grillen, og så varmede vi den ellers op til maks. Et sted mellem 300 og 350 grader.

Og hey – aldrig har jeg smagt bedre hjemmelavet pizza.
Bunden var sprødere end sprødest.
Fyldet var perfekt.
Endelig!

Opskrift 1: Pizza med pesto, champignoner og hasselnødder
Pizzadej (se opskrift her)
1 omgang pesto (her er min pesto-opskrift)
0,5 mozzarella
20 champignoner
1 dl hasselnødder ristet i olivenolie
15 kviste frisk timian

Rul pizzadejen ud. Smør et tykt lag pesto på. Fordel mozzarellaen. Du behøver ikke lige så meget ost, som du plejer, siden parmesanosten i pestoen giver smag.

Del champignonerne i store stykker og spred ud over pizzaen. Fordel hasselnødderne og grofthakket frisk timian.

Varm grillen op inden du skal bage pizzaen. Vi lagte en bageplade på grillen inden, som var varm. På den måde fik vi en så høj temperatur som muligt = sprødere pizzabund. Kig til pizzaen – afhængt af hvor varm grillen er, skal pizzaen bage forskellig tid. Vores grill var cirka 325 grader, og vores pizza bagte cirka 6 minutter.

Opskrift 2: Pizza med aubergine, granatæble og mynte
Pizzadej (se opskrift her)
1 omgang tomatsovs (lav selv eller køb færdig)
0,5 mozzarella
1 aubergine
0,5 pakke feta
0,5 granatæble
10 kviste mynte
Salt og olivenolie

Rul pizzadejen ud. Smør et lag tomatsovs på. Fordel mozzarellaen.

Inden du bruger auberginen, kan du skære den i skiver og hælde en smule salt på. Lad stå i 10 minutter og skyl skiverne, inden du lægger dem på pizzaen. På den måde fjernes en bitter smag, som aubergine nogen gange har.

Smuldr feta over pizzaen og strø med salt og olivenolie.

Varm grillen op inden du skal bage pizzaen. Vi lagte en bageplade på
grillen inden, som var varm. På den måde fik vi en så høj temperatur som
muligt = sprødere pizzabund. Kig til pizzaen – afhængt af hvor varm
grillen er, skal pizzaen bage forskellig tid. Vores grill var cirka 325
grader og vores pizza bagte cirka 6 minutter.

Når pizzaen er færdig, pynter du den med granatæblekerner og frisk mynte.

Måske er det her også noget for dig?

  • Ann
    12. august 2015 at 6:24

    Hej Linn,
    Et tip til pizzabagning i en alm. ovn, der kun kan gå op til 250'C: Jeg lader bagepladen blive inde i ovnen, mens den varmer op. Når ovnen er helt varm (højeste temperatur og "alm." ovn/ikke varmluft), så bager jeg pizzaen i ca. 10 min. på den nederste rille. Det virker virkeligt godt! Jeg fandt opskriften og bagemåden i Vegetarisk Vellyst (http://www.vegetaropskrifter.com/wp-content/uploads/Vegetarisk-Vellyst.jpg), og jeg har ikke bagt pizza på andre måder siden 🙂
    Mvh. Ann

  • Henriette Terkelsen
    28. juli 2015 at 7:41

    De pizzaer ser virkelig lækre ud!
    Hvis I vil bage pizza hjemme kan jeg kun anbefale at investere i en god bagesten. En tung krabat i lavasten (vi har købt den her: http://www.kunstogkokkentoj.dk/searchPage.php?lang=da&search=bagesten) som ryger i ovnen og varmes med op. Det gør underværker! Og den er forresten også fantastisk til at få rigtig sprød skorpe på hjemmebagt brød.

    • Linn
      28. juli 2015 at 10:09

      Du har helt sikkert ret – jeg blev også enig med mig selv, om at jeg må ud og kigge efter en pizzasten. Men havde ikke lige tænkt på, at den jo også kan bruges til brød – nu lyder det endnu sjovere! Tak for anbefalingen! 🙂