For nogle uger siden, da solen blev ved med at skinne og kirsebærtræerne uden for mit vindue stadigvæk havde alle blad godt siddende, fandt jeg den her opskrift i Information. Det er den dygtige Katrine Klinken som står bag, og det i kombination med at opskriften også indhold rabarber, var nok for at jeg gemte den og tænkte “lige om lidt”.
Efterfølgende søndag var det tid, og derfor lad jeg min ismaskin arbejde på højtryk med en kæmpe omgang koldskålis og rabarberkompot. Jeg havde helt overset teksten hvor der stod “giver 1,5 liter is” (som jo er ret meget), så nu har vi fryseren fuld af is til i hvert fald en måned eller to. Eller… Jeg har ikke, men M har. Isen har nemlig fået lov til at flytte hjem til ham. Han er trods alt et større koldskål-fan, end hvad jeg er (og har en dobbelt så stor fryser).
Koldskålis (giver 1,5 liter)
4 dl sødmælk
125 g rørsukker
1 stang vanilje
8 æggeblommer
1 dl piskefløde
2 tsk. fint revet citronskal
2-3 spsk. citronsaft
5 dl kærnemælk
Varm sødmølk, sukker og en flækket vaniljestang (både stangen og kornen) i en gryde. Det skal op til kogepunkten, men må ikke koge.
Pisk æggeblommer og fløde i en skål. Bland med 1 dl af mælkeblandingen og pisk videre. Hæld derefter det hele sammen og pisk videre. Si blandingen og køl ned.
Rev citronen og tilsæt skal og saft. Tilsæt også kærnemælken.
Kør i ismaskine til det er cremet, og sæt siden i fryseren nogle timer.
Rabarberkompot
500 g rabarber
150 g rørsukker
Rens og hak rabarberne fint. Læg i en skål der kan komme i ovnen. Strø sukker over og bag i 15 minutter ved 225 grader. Server sammen med isen.
Chiagrød med koldskål-smag
Hjemmelavet koldskål
tanja pc
19. maj 2014 at 18:39Hvad hvis man ikke har en ismaskine ? 🙂
Linn
24. maj 2014 at 19:46Hej Tanja – undskyld mit langsomme svar! Jeg tror den bliver lidt krystaliseret hvis man ikke har en ismaskine, men du kan jo altid prøve at fryse den i en bakke og se hvis det bliver godt 🙂
A + K = ♥
15. maj 2014 at 7:39Ej, det er jo ren sommer, det der! Uhm <3
– Anne
Linn
15. maj 2014 at 13:02Ja! Totalt meget sommer 🙂
Anonym
15. maj 2014 at 6:02Ej, det lyder virkelig lækkert. Den opskrift må jeg prøve i løbet af sommeren. Mvh Line
Linn
15. maj 2014 at 13:02Det er også virkelig virkelig godt. En af de bedste is jeg nogensinde prøvet.