Kager med frugt og bær

Opskrift: Rødbedekage

Opskrift: Rødbedekage | Frk. Kræsen Opskrift: Rødbedekage | Frk. Kræsen Opskrift: Rødbedekage | Frk. Kræsen Opskrift: Rødbedekage | Frk. Kræsen Opskrift: Rødbedekage | Frk. Kræsen

I starten af efteråret er rodfrugter sjove og spændende. De har været gemt væk de sidste mange måneder, så når man pludseligt står med en selleri i den ene hånd og en omgang gulerødder i den anden er det næsten lidt eksotisk.

Men det er nu. Efter X antal måneder hvor det næsten er det eneste på menuen, kan det godt være, man har det anderledes. Og så gælder det om at være kreativ og bruge dem til nye ting. Den her kage minder en smule om en klassisk gulerodskage, men er fuld af rødbede i stedet for.

Opskrift: Rødbedekage

Kage:
3 økologiske æg
2 dl. sukker
2,25 dl. mel
1,5 tsk. bagepulver
0,5 tsk. salt
0,5 spsk. vaniljesukker
0,5 spsk. kanel
0,5 tsk. stødt kardemomme
50 g. valnødder
4 dl. revne, friske rødbeder
1 dl. rapsolie
Smør til at smøre formen

Glasur:
175 g. flødeost
200 g. græsk yoghurt
0,5 dl. flormelis
1 knivspids vaniljepulver
1 spsk. citron

Pisk æg og sukker. Bland mel, bagepulver, salt, vaniljesukker, kanel og kardemomme i en skål. Bland det sammen med æg og sukker. Hak valnødderne, og rør i. Riv rødbederne og bland til sidst rødbeder og rapsolie i dejen.

Læg et bagepapir i bunden af en springform. Smør formen. Hæld dejen i, og bag i midten af ovnen ved 200 grader i 30-35 minutter.

Bland flødeost, græsk yoghurt, flormelis, vaniljepulver og citronsaft til glasuren. Lad kagen blive helt kold, inden du lægger glasur på toppen. Opbevar kagen i køleskab, indtil du spiser den.

Måske er det her også noget for dig?

  • Anonym
    6. oktober 2014 at 13:39

    Hvor finder jeg opskriften på rødbedekagen ?

  • Cathrine Koefoed
    2. oktober 2014 at 16:01

    Det ser så lækkert ud 😉 Tak for skøn inspiration på bloggen!
    Kh Cathrine fra http://www.cathrineyoga.dk <3

    • Linn
      6. oktober 2014 at 14:28

      Selv tak for at du kigger med 🙂

  • Anna-Nathalie
    2. oktober 2014 at 8:26

    Mummelums 😛

    • Linn
      6. oktober 2014 at 14:28

      🙂