Måltider

Hjemmelavet sushi med laks og grønt

Opskrift: Hjemmelavet sushi | Frk. Kræsen Opskrift: Hjemmelavet sushi | Frk. Kræsen Opskrift: Hjemmelavet sushi | Frk. Kræsen Opskrift: Hjemmelavet sushi | Frk. Kræsen Opskrift: Hjemmelavet sushi | Frk. Kræsen Opskrift: Hjemmelavet sushi | Frk. Kræsen Opskrift: Hjemmelavet sushi | Frk. Kræsen

Yes, den er god nok. Det er mig, der har lavet nærmest alt på tallerken på billedet. Eller, nogle af dem i hvert fald. I lørdags lavede M og jeg hjemmelavet sushi, og det var simpelthen så hyggeligt. Om formiddagen cyklede jeg ind til Torvehallerne og købte laks, og sidst på eftermiddagen gik vi igang.

At lave sin egen sushi er egentlig ikke så svært, men man må altså have lidt tålmodighed. Der skal snittes og skæres og passes sammen og rulles og skæres igen inden man må spise. Dertil men ikke længere rækker min tålmodighed, så når maden endelig stod på bordet var ingen gladere end jeg.

Opskrift: Sushi (50-60 stykker maki)

Ris
250 g sushiris
4 dl vand
2 tsk. risvinseddike eller æblecidereddike
2 tsk. sukker

200 g laks til sushi
Sushi-tang
1 agurk
2 avocado
Wasabi
4 spsk. sesamfrø

Start med at koge risen. Følg anvisningerne på pakken. Afslut evt. med at blande i sukker og eddike for at give risene lidt mere smag. Lad risene blive helt kolde inden du bruger dem.

Snit fisk og grøntsager. Skal du bruge frisk fisk, er det en god idé at købe den ved fiskehandleren.

Læg et ark tang på rullemåtten med den blanke side ned. Læg et tyndt lag ris over hele tangen, undtaget de øverste fem cm. Læg siden resten af dit fyld længst ned på tangen (laks, agurk etc.). Brug måtten til at langsomt og hårdt rulle sammen rullen. Pensl de sidste fem cm tang med vand. På dem måde klistrer hele rullen sammen bedre.

Opskrift: Spidskålsalat (2 personer)
2 håndfulde fint snittet spidskål
2 tsk. sesamolie
1 tsk. soya
1 knivspids salt
1 tsk. sesamfrø

Snit spidskålen fint. Blanchere den hurtigt, så at den bliver en smule blødere. Bland sesamolie, soya og salt og rør ned i salaten. Top med sesamfrø og server til sushien.
Foto: Linn Katarina Grubbström / Frk. Kræsen
Opskrift: Opskriften på spidskålsalat har jeg fået fra min lærer til japansk madlavningskursus på AOF

Måske er det her også noget for dig?

  • Trine
    13. oktober 2016 at 9:24

    Mega lækkert simpelthen! Bliver så inspireret af at læse dine indlæg – så fedt altså! 🙂

    • Linn
      13. oktober 2016 at 15:48

      Tak, det glæder mig at høre 🙂

  • www.Spisesteder-Odense.dk
    3. april 2016 at 21:36

    Sad lige og kiggede efter hjemmelavede sushi opskifter, og hold nu op hvor ser det lækkert ud..
    Også nogle rigtig flotte farver på sushi-stykkerne, ligesom på en rigtig sushi restaurant.. 🙂
    Det ser enkekt og lækkert ud, og skal i hvert fald prøves herhjemme.. 🙂

    • Linn
      4. april 2016 at 10:08

      Godt at høre, du synes, det ser lækkert ud! Det er meget nemmere, end man tror, så du skal da bare gå i gang 🙂

  • Stine Fisker
    14. januar 2015 at 16:14

    TAK for din fine gennemgang 🙂 Jeg har aldrig selv haft mod på at lave sushi, men har bestemt at prøve i weekenden. Skal rullerne hvile på køl inden de skæres ud?

    • Linn
      14. januar 2015 at 20:10

      Sådan! Det kan da kun gå godt, tror jeg 🙂 Vi havde ikke vores på køl (vi var for sultne for at have lyst at vente!), men jeg tror godt det kan være en fordel. Så "sætter" de sig måske lidt mere, så at de er nemmere at skære ud. Held og lykke!

  • Maria
    14. januar 2015 at 14:28

    Hvor ser det godt ud, det er en genial måde du viser processen på 🙂
    Elsker sushi og har lavet det selv flere gange:-)
    Maria

    • Linn
      14. januar 2015 at 20:10

      Tak! Og jeg elsker det også – og det er bare så hyggeligt når man laver det selv 🙂

  • Anne-Marie Andersen
    14. januar 2015 at 10:31

    Det ser lækkert ud. Jeg har ikke prøvet, at lave det..endnu. Men er der ikke noget med, at fisken skal fryses ned et stykke tid, for at parasitter o,lign. bliver slået ned?

    Kh.
    Anne-Marie

    • Linn
      14. januar 2015 at 12:47

      Det afhænger vist nok af hvad fisk du køber. Jeg spurgte fiskehandleren efter "fisk som kan bruges til sushi" og spurgte, hvis jeg skulle lave noget med den, inden jeg kunne bruge den, og det sagte han, at det ikke var – men at den var ready to go. Så jeg foreslår, at man snakker med sin fiskehandlere, når man køber ind 🙂