Måltider

Opskrift: Bacontærte / Quiche lorraine

Opskrift: Bacontærte / Quiche lorraine | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Da jeg havde bagt den her quiche lorraine – en tærte med ost, bacon og fløde – lavede jeg en hurtig google-søgning. Måske var der et eller andet om quiche lorraine, som jeg burde vide, nu når jeg skulle dele min yndlingsopskrift?

Google kunne fortælle mig flere ting. Bland andet at quiche lorraine er mere end bare en lækker tærte.

For eksempel har bandet ‘The B52s’ lavet en sang, der hedder Quiche Lorraine på albummet Wild Planet. Og når man finder ud af, at der findes en sang, der har samme navn som en tærte, bliver man jo næsten nødt til at lytte til den? Så jeg hoppede videre ind på YouTube, hvor jeg kunne konstatere, at jeg hellere spiser quiche lorraine end lytter til det. Jeg var vist ikke gået glip af det store der…

Udover at være en sang er quiche lorraine også en pige i en tv-serie. I tv-serien ‘Bloom County’ hed en af rollerne Quiche Lorraine i 1982. Quiche var ikke med i specielt mange afsnit – men nok til at Wikipedia har skrevet et par sætninger om det. Det synes jeg er sjovt, selvom jeg aldrig har hørt om serien før.

Udover de sjove ‘fun facts’ fandt jeg ikke ud af det vilde. Heldigvis synes jeg, tærten er lækker nok til at klare sig uden den store præsentation. For hvem kan ikke lide store mængder ost, fløde og bacon kombineret i en lækker tærte?

3 fif til bacontærte
✔ Du kan bage tærtedejen selv (her er min opskrift på tærtedej) eller købe den færdig. Begge dele smager godt.
✔ Det er osten, der spiller hovedrollen i den her tærte. Jeg plejer at kombinere forskellige slags ost for at få det bedste resultat. Mindst en tredjedel skal være parmesan, vesterhavsost eller anden ost, der er lagret i lang tid og smager ekstra meget.
✔ Du kan bruge en lille kniv eller end tandstik for at se, hvis tærten har bagt længe nok. Er tærten fast, da du stikker i den, er den færdig. Er den ikke færdig, men har fået nok farve på toppen, kan du dække den med lidt sølvpapir, imens den bager videre.

Opskrift: Bacontærte / Quiche lorraine | Frk. Kræsen Opskrift: Bacontærte / Quiche lorraine | Frk. Kræsen Opskrift: Bacontærte / Quiche lorraine | Frk. Kræsen Opskrift: Bacontærte / Quiche lorraine | Frk. Kræsen

Bacontærte / Quiche lorraine

Serves: 4 personer
Cooking Time: 1 time og 30 minutter

Ingredients

  • 1 tærtedej (se opskrift her)
  • 100 g bacon
  • 5 æg
  • 3 dl madlavningsfløde
  • 1 dl mælk
  • 300 g reven ost
  • 5 kviste timian
  • 1 tsk. salt
  • 1 nip peber

Instructions

1

Forbered tærtedejen. Køb dejen færdig eller brug min opskrift på hjemmelavet tærtedej her.

2

Skær bacon i tern. Steg sprødt i en pande.

3

Pisk æg, fløde, mælk, reven ost, salt og peber sammen.

4

Hak timian, og vend i blandingen.

5

Kom bacon i blandingen.

6

Fordel i tærteformen.

7

Bag ved 175 grader i cirka 45 minutter.

Andre opskrifter på tærte:
Broccolitærte med fetaost
Tærte med kylling og cherrytomater
Tærte med svampe og karamelliserede rødløg
Tærte med laks og spinat
Tærte med bacon og kantareller

Måske er det her også noget for dig?