Annonce/ Grød

Opskrift: Chiagrød med kokosmælk, hindbær og granola (Annonce)

Opskrift: Chiagrød med kokosmælk, hindbær og granola | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Nogle gange er gode opskrifter dem, der er så nemme, at man laver dem igen og igen. Sådan har jeg det med dagens opskrift på chiagrød med kokosmælk, hindbær og granola. Jeg spiser det nemlig til morgenmad hver dag.

For det meste forbereder jeg chiagrød til flere dage ad gangen. Den står i køleskabet og venter på mig, så det eneste, jeg skal om morgenen, er at varme lidt hindbær og drysse granola på toppen. Det er en lige tilpas kompliceret aktivitet, inden jeg har drukket dagens første kop kaffe.

I det her indlæg har jeg toppet min grød med ny granola fra AXA. De har lanceret en serie, der hedder AXA Simply Great, der er uden sukker. Produkterne i den nye serie indeholder hverken frugtsaft eller koncentrater. I stedet kommer sødmen i produkterne fra tørrede frugter og bær, og smagen kommer fra krydderier og nødder.

Jeg topper helst min chiagrød med AXA Simply Great med hassel- og cashewnødder, men er du til choko, findes der også en AXA Simply Great med kakao, mandler og blåbær. Du kan læse mere om de to produkter her.

Mandag-fredag skal morgenmaden mest bare gå hurtigt. Ingredienserne bliver smidt sammen på en måde, som Instagram-nørden ville få ondt i øjnene af, og kaffen er bare en blanding af instant og kogende vand. Lørdag og søndag bliver der til gengæld skruet ned for tempoet og op for hyggen. Den bedste morgenmad, jeg ved, er den, M og jeg spiser sammen søndag morgen med TV2’s Presselogen kørende i baggrunden. Det lyder måske håbløst nørdet, men er præcis sådan, jeg gerne vil, at mine weekend-morgener begynder.

3 fif til chiagrød med hindbær og granola
✔ Det er vigtigt, at du bruger kokosmælk light. Bruger du en almindelig, bliver grøden helt hård, fordi kokosmælken er så fed.
✔ Bland grøden godt sammen, inden du sætter den i køleskabet.
✔ Jeg kommer min granola på toppen af grøden, men foretrækker du lidt mere crunch, kan du vende den ned i chiagrøden, inden du kommer hindbær på toppen. Det smager også lækkert.

Opskrift: Chiagrød med kokosmælk, hindbær og granola | Frk. Kræsen Opskrift: Chiagrød med kokosmælk, hindbær og granola | Frk. Kræsen Opskrift: Chiagrød med kokosmælk, hindbær og granola | Frk. Kræsen Opskrift: Chiagrød med kokosmælk, hindbær og granola | Frk. Kræsen Opskrift: Chiagrød med kokosmælk, hindbær og granola | Frk. Kræsen Opskrift: Chiagrød med kokosmælk, hindbær og granola | Frk. Kræsen Opskrift: Chiagrød med kokosmælk, hindbær og granola | Frk. Kræsen

Chiagrød med kokosmælk, hindbær og granola

Serves: 2 personer
Cooking Time: 15 minutter + 12 timer i køleskab

Ingredients

  • 1 dåse kokosmælk light
  • 0,75 dl chiafrø
  • 0,5 lime
  • 1 tsk. vand
  • 0,5 dl frosne hindbær
  • 1 dl granola

Instructions

1

Ryst dåsen med kokosmælk, inden du åbner den. Kør evt. indholdet i en blender, hvis det skiller.

2

Bland kokosmælk, limesaft og chiafrø.

3

Sæt i køleskab i mindt 12 timer.

4

Bland vand og hindbær i en gryde. Varm på lav varme.

5

Kom chiagrød i en skål. Top med hindbær og granola.

PS.
Kan du lide den her opskrift, kan du nok også lide min opskrift på chiagrød med appelsin og mango.

Måske er det her også noget for dig?

  • Katrine
    19. marts 2018 at 19:52

    Er dåsen med kokosmælk den store eller lille variant?

    • Linn
      20. marts 2018 at 8:17

      Godt spørgsmål – det burde jeg have skrevet ud. Det er den store dåse (kan man få light-versionen i en lille dåse?).