Drinks

Opskrift: Frozen mango lassi med rom

Opskrift: Frozen mango lassi med rom | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Hvad serverer man til indisk mad, når det skal være ekstra festligt? Frozen mango lassi med rom selvfølgelig! Alle ved, at klassisk mango lassi smager godt. Og med en slat rom og serveret som en drink, bliver det ekstra lækkert.

Sidste uge havde M fødselsdag. Hele hans familje var inviteret på fødselsdagsmiddag lørdag aften, så fredag aften efter en tur i biografen (vi så Phantom Thread – den var god og underlig, meget bedre end trailern virker – se den!) sat vi og prøvede at finde på en god fødselsdagsmenu. Efter at have været hele mit opskriftregister på bloggen igennem, besluttede vi os for at lave chicken tikka masala og servere med ris, raita og hjemmebagte naanbrød.

Men hvad drikker man så sammen med den slags menu? Hverken vin eller øl føltes som en perfekt kombination, så efter en tur på Google besluttede vi os for at gå all in på det indiske tema og servere mango lassi som drinks til maden. Lørdag formiddag cyklede M afsted og købte alle poser med frossen mango han kunne finde, og senere samme aften kørte vi alle ingredienserne i en blender.

At have indisk tema hele aftenen var en god idé. “Den her gule er virkelig lækker”, sagde M’s bedstemor på 79 år om drinken. Og hvis Bedste kan lide den, sidder den i skabet. Det ved jo alle.

3 fif til en lækker mango lassi med rom
✔ Jeg bruger frossen mango til den her drink. Kan du ikke finde frossen mango, kan du skære tern af frisk mango og lægge i fryseren et par timer i forvej. Det giver bedst konsistens på drinken.
✔ Har du ikke græsk yoghurt hjemme, kan du bruge almindelig naturel yoghurt. Det giver ikke fuldstændigt samme smag, men smager stadigvæk godt.
✔ Pynt gerne din drink med frisk mynte.

Opskrift: Frozen mango lassi med rom | Frk. Kræsen Opskrift: Frozen mango lassi med rom | Frk. Kræsen Opskrift: Frozen mango lassi med rom | Frk. Kræsen Opskrift: Frozen mango lassi med rom | Frk. Kræsen Opskrift: Frozen mango lassi med rom | Frk. Kræsen Opskrift: Frozen mango lassi med rom | Frk. Kræsen Opskrift: Frozen mango lassi med rom | Frk. Kræsen Opskrift: Frozen mango lassi med rom | Frk. Kræsen

Frozen mango lassi med rom

Serves: 2 drinks
Cooking Time: 15 minutter

Ingredients

  • 150 g mangotern
  • 8 cl rom
  • 1 spsk. citronsaft
  • 0,5 dl vand
  • 0,5 dl sukker
  • 1 spsk. græsk yoghurt
  • 1 nip salt
  • Isterninger
  • 1 nip chilipulver

Instructions

1

Kom vand og sukker i en gryde og kog til en sukkersirup. Varm indtil sukkeret er opløst. Lad køle af.

2

Pres citronsaft. Brug 4 cl til to drinks.

3

Kom mangotern, rom, citronsaft, 4 cl sukkersirup, græsk yoghurt og havsalt i en blender. Blend.

4

Kom isterninger i to glas. Hæld i drinken.

5

Drys med chilipulver på toppen.

PS.
Foretrækker du den klassiske version uden rom? Så skal du hoppe over til min opskrift på klassisk mango lassi.

Måske er det her også noget for dig?