Annonce/ Brød

Opskrift: Pølsebrød med et twist

Opskrift: Pølsebrød | Frk. Kræsen Opskrift: Pølsebrød | Frk. Kræsen Opskrift: Pølsebrød | Frk. Kræsen Opskrift: Pølsebrød | Frk. Kræsen Opskrift: Pølsebrød | Frk. Kræsen Opskrift: Pølsebrød | Frk. Kræsen Opskrift: Pølsebrød | Frk. Kræsen

Nu er sommeren officielt begyndt, og når jeg ser mig omkring, ser jeg sommertegn over det hele.

Træerne i min baggård er fulde af smukke, hvide blomster.
Der er købt grillkul og skumfiduser, så jeg er klar til aftener i solen.
Jeg har skiftet mine sneakers ud med sandaler.
Jeg har fyldt fryseren op med isterninger, så jeg er klar til iskaffe.

Og endelig kom en af de der første skønne dage, hvor vi sad ude i flere timer. Jeg havde hængt vimpler op. Dækket op med mine pæneste servietter med blomster. Grillen var i gang , brødet var bagt og de danske jordbær smagte dejligt. Vi grillede bananer med mørk chokolade og drak kaffe. Det var sådan et selskab, hvor jeg først opdagede, hvad klokken var, da det var gået mange timer. Det er smagen af god tid.

Lige den her gang stod menuen på pølser og hjemmebagte pølsebrød. Her kommer den nemme opskrift:

Pølsebrød med en twist (4 st.)

2,5 dl naturel yoghurt
15 g gær
1 tsk salt
1 spsk honning
0,5 dl solsikkekerner
4 dl mel
Olivenolie, salt og sesam til topping

Bland yoghurt, gær salt og honning. Arbejd i solsikkekerner og mel og ælt dejen i skålen nogle minutter. Dæk skålen til og sæt i køleskab 12-24 timer.

Ælt dejen og form fire aflange brød. Sno dem og lad hæve i 15 minutter. Pensl med olivenolie og top med salt og sesamfrø.

Bag i ovnen i 10 minutter ved 250 grader.


Tak til Merrild for samarbejdet.

Måske er det her også noget for dig?