Efter at have været på ferie i pizzaens hjemland for et par uger siden, kunne man godt forestille sig, jeg spist nok pizza for en periode. Men nej. Jeg er faktisk slet ikke sikker på, at udtrykket “for meget pizza” findes i mit vokabular.
For lad os være ærlige. Pizza smager altid godt. Nogle gange craver jeg Bæsts lækre pizzabunde (mit nr. 1 pizzasted i København), nogle gange smutter jeg ned og køber en fra Stefanos og nogle gange bager jeg selv. Det hele smager jo nice.
Hvis du har brug for lidt inspiration til din hjemmelavede pizza, har jeg samlet fem af mine yndlingsopskrifter. De har alle sammen en smule anderledes topping, som du ikke nødvendigvis finder i menukortet til dit lokale pizzeria.
Opskrift: Pizza med artiskok og spinat
Den her pizza er den perfekte forårspizzaen. Jeg giver den gas med både chili og citron, så der er masser af grøn smag.
Opskrift: Pizza med aubergine, granatæble og mynte
Det kan måske lyde som en lidt underligt kombination med granatæble og mynte på pizza, men tro mig – det smager virkelig godt. Specielt sammen med aubergine og parmaskinke.
Opskrift: Pizza med tre slags ost og rosmarin
Hvis der er nogen pizza, der er perfekt fredag aften, så må det være den her. Passer både som et helt måltid eller som en lille snack til en øl.
Opskrift: Pizza med squash, rucola og feta
Det her er næsten lige så meget salat på toppen af en pizza, som en almindelig pizza. Et virkelig lækkert vegetarisk alternativ.
Opskrift: Pizza med rosenkål og syltet rødløg
Hvis du ikke ved, hvad du skal bruge de sidste rosenkål på, synes jeg, du skal prøve den her pizza. En virkelig lækker og anderledes måde at spise kål.
Bonus: Hjemmelavet pizzadej
Lad os bare blive enige – pizza smager bedst med hjemmelavet dej. Her er min bedste opskrift på hjemmebagt pizzadej.