Det bliver altid snakket så fint om nordisk madkultur, men hvor ens spiser vi egentlig i de nordiske lande? Da jeg flyttede til Danmark, opdagede jeg for eksempel at danskerne elsker sukkersøde kager, men synes at mine svenske luciabrød er for tørre. I Island kan man købe fårehoved i en kiosk. Jeg ville til hver en tid foretrække en kebab fra Nørrebrogade.
De sidste par måneder har jeg lavet fire radioprogrammer om nordisk madkultur. Du kan finde dem alle sammen på Den2Radio, hvis du gerne vil have noget at lytte til i juleferien.
Dansk madkultur
Programmet om dansk madkultur handler om rugbrød. Jeg møder journalist og historiker Dorthe Chakravarty til en snak om danskernes kærlighed til rugbrød. Jeg er også forbi Frilandsmuséet og bliver klogere på madpakkens historie og de gamle danske kålhaver, inden jeg tager videre til Byhaven på Nørrebro.
Du kan lytte til programmet her.
Svensk madkultur
Man kan tro, jeg burde vide det meste om svensk madkultur, men nej! Jeg tog på tur til Nyrups Osteria, en svensk ostproducent i Skåne, for at lære mere om at lave ost. Jeg talte også med den tidligere forstandere på Dalum Uddannelsescentrum, som fortalte mig masser om svensk ost, som jeg slet ikke vidste. Programmet afsluttes med svensk fika.
Du kan lytte til programmet her.
Islandsk madkultur
I programmet om islandsk madkultur mødte jeg Friðrik Weisshappel fra Island. Han fortalte mig om islandska delikatesser. Det blev en snak om rådden hval, fåretestikler(!) og meget andet. Derefter tog jeg videre til fødevarevidenskab for at høre mere om fermentering – noget som bruges meget i det islandske køkken.
Du kan lytte til programmet her.
Norsk madkultur
I det norske program gælder det om at lytte ordentlig, for her bliver det talt mere norsk end dansk. Jeg har en lang snak med Helge Christie, som er en norsk historiker og forfatter. Han fortæller mig mere om norsk madhistorie, og hvordan man spiser i de norske fjelde. Jeg besøger også Sjømannskirken i København, for at høre mere om nordmændenes kærlighed til grød.
Du kan lytte til programmerne på Den2radio her eller på iTunes her.
Jenny
30. december 2014 at 15:31Jeg lyttede til dem mens jeg lavede med, og hvor er de gode. Begynder du at lave radio reglmæssigt igen?
Linn
31. december 2014 at 14:36Tak, det glæder mig at høre, du synes, de var gode! Jeg håber, jeg får mulighed for at lave mere radio i næste år, men har lige et stort projekt, som jeg lige skal få styr på først. Men forhåbentlig! 🙂
Marian N. Larsen
24. december 2014 at 8:52Åh tak – dem vil jeg helt sikkert lytte til her mellem jul og nytår.
GOD JUL til dig Linn
Linn
24. december 2014 at 9:25Også god jul til dig Marian!
Maria fra En verden af kunst
21. december 2014 at 17:44Glædelig 4.advent du søde aktive radioprogram mager 🙂
Hvor er det flot, at du har lavet disse radioprogrammer, det er så dejligt, at jeg blev blogger, der er så mange aktive og spændende folk her i Blogland og jeg får så meget daglig inspiration fra din blog, tak 🙂
Hvis du har lyst til at se vores flotte vintage juletræ, som pryder slægtsgården, så velkommen forbi min blog/mit univers 🙂
Jule hilsner fra Maria
Linn
21. december 2014 at 19:44Tak for de søde ord Maria!