For et par uger siden var jeg inviteret ud på besøg på Aarstidernes gård i Krogerup. I den kommende weekend er der nemlig DM i juice i Politikens Hus i København, og i den anledning ville Aarstiderne og Wilfa fortælle os lidt mere om hjemmelavet juice. Yay!
Du kan måske ikke se det så godt på bloggen, men jeg stor-konsumerer juice. I min verden har dagen ikke rigtigt startet, hvis jeg ikke får juice til min morgengrød. Jeg er lige så afhængig af det, som andre er af den første kop kaffe (som jeg for øvrigt også er afhængig af…). Derfor er det egentlig underligt at jeg ikke juicet mere før. Mest har det været inspirationen som manglet – jeg er nemlig ikke typen, som kaster mig ud i det, uden at vide hvad som går godt sammen.
Efter besøget på Aarstiderne besluttede jeg mig i hvert fald for at prøve. Vi havde fået en omgang opskrifter med hjem, og jeg startede med to af dem. Det smagte så godt, så det her er bestemt ikke de sidste opskrifter med juice I får lov til at se herinde. Mums!
Vil du selv kaste dig ud i at lave juice og saft, er der nogle begynder-fif, som jeg brugt en del de seneste uger. Nærmest alle grøntsager og frugter kan juices, men nogle er mere “begynder”-venlige end andre. Tænk på ting du gerne spiser rå – som æbler og gulerødder for eksempel. Æbler og gulerødder er to fine basis-grønt som kan kombineres videre. Jeg har også opdaget, at det er rigtigt godt at enten have citrusfrugter eller ingefær i, så sker der lidt.
Juice #1 – den røde
6 rødbeder
6 gulerødder
2 æbler
3 cm ingefær
0,5 citron (med skal)
Del alt grønt og skær i lidt mindre stykker. Juice det. Fjern skummet og opbevar på køl. Det er en god idé at bruge økologiske grøntsager.
Juice #2 – den orange
6 gulerødder
4 stalk selleri
0, 5 citron
2 appelsiner
1 agurk
Del alt grønt og skær i lidt mindre stykker. Juice det. Fjern skummet og opbevar på køl. Det er en god idé at bruge økologiske grøntsager.
Anne
11. januar 2015 at 15:17Nu er der gået lidt tid med juiceren? er du stadig glad for den? jeg overvejer nemlig at købe en da jeg synes de er ved at være i en fornuftig pris. og så vidt jeg ved kan juicen fra slow juiceren holder sig længere end fra en centrifuge safpresser?
Linn
12. januar 2015 at 8:53Jeg er stadigvæk glad for den, og jeg synes, den holder fint. Jeg bruger den ikke hver dag, men mere et par gange i måneden, hvor jeg juicer rigtigt meget og til hele den kommende uge. Så jeg tør ikke sige, hvor godt den virker, hvis man bruger den hver dag.
Anonym
4. september 2014 at 15:33Hvad er det for en model du har?
Linn
4. september 2014 at 17:39På juicern? En Wilfa, SJ-150A. Jeg er vild med den. Tidligere havde jeg en rigtigt gammel jeg fået af en der skulle smide den ud, og det tog forever at lave juice. Med den her er det meget nemmere.
Anonym
4. september 2014 at 18:09Ved du om det er den der er på tilbud i Imerco? Vil rigtig gerne have en, men gider ikke smide penge ud på den forkerte.
Hilsen Marianne
P.s. tak for masser af god inspiration.
Linn
4. september 2014 at 19:04Det tror jeg, det er. Når jeg er inde på imerco.dk og kigger på den Wilfa som er på tilbud, hedder den det samme som min, og ligner min virkelig meget – så synes, det burde være den.